Abonnementsartikel
For fødevareminister Mette Gjerskov er det vigtigt at sætte grønne fingeraftryk på EU-reformarbejdet de kommende måneder. Nu gælder det fælles løsninger frem for danske særstandpunkter, siger ministeren
- Det bliver en hårfin balance. Jeg har i EU fremført danske holdninger i oktober, november og december. Men nu går det bare ikke med danske særstandpunkter, for nu skal vi finde fælles løsninger, der kan fremtidssikre Europa. Det skal handle om mad, sundhed, miljø, dyrevelfærd og natur, når vi de kommende måneder skal lægge fundamentet for den kommende EU-landbrugsreform.
Sådan lød de indledende kommentarer, da fødevareminister Mette Gjerskov for nylig fremlagde sine planer for det danske formandskabs arbejde på landbrugsområdet. Så der kommer ingen krav om afvikling af landbrugsstøtten, som ellers har været dansk politik.
- Men det er vigtigt for mig, at vi får sat et grønt finderaftryk. Det er også det, kommissionen har lagt op til, og der er tårnhøje forventninger til, at det er noget Danmark kan levere.
- Mine største bekymringer er, om vi får mere grønt bureaukrati i stedet for mere grønt på markerne. Og vi vil få en diskussion af, hvad der er ”grønt”, og hvad der er ”nyt grønt”, for grønne fingeraftryk kræver, at landene iværksætter nye grønne tiltag, sagde Mette Gjerskov.
- I Danmark gives der syv milliarder kroner i landbrugsstøtte, og det skal landbruget levere noget tilbage for. Vi vil have jobs, eksport, rent drikkevand og biodiversitet. Det er det, vi vil have for pengene, og det er ikke nok at gøre, som vi plejer. De krav stiller vi ikke kun for at få en bedre livskvalitet. Vi gør det, fordi vi tror, det er fremtiden. Vi kommer ikke til at kunne konkurrere på arbejdspladser med Kina. Vores varer skal derfor have en ekstra værdi, og det får de ved at være grønne og bæredygtige. Det er en helt klar satsning fra min side, sagde fødevareministeren, der tilføjede, at hun også har en ambition om at få sat non-food på dagsordenen og dermed en debat om, at landbrugsafgrøderne kan bruges til andet end mad.
Danmark har noget at byde ind med
Mette Gjerskov har tre specifikke emner, som hun vil sætte specielt fokus på i løbet af februar-marts.
Det kødkontrol, dyrevelfærd og antibiotikaresistens.
- Det er emner, hvor jeg mener, vi fra dansk side har noget at byde ind med. Antibiotikaresistens er et kæmpestort globalt problem, men i Danmark har vi One Health, hvor læger og dyrlæger taler sammen. De to store milepæle her i landet var, da man stoppede brugen af antibiotika som vækstfremmer, og at dyrlæger ikke må tjene på salg af antibiotika. Det tror jeg realistisk set ikke, jeg kan få gennemført i resten af Europa, men bare vi får sat fokus på emnet, får drøftet registrering for at begrænse mængden, mener jeg, vi er kommet rigtig langt.
- Kødkontrollen er et andet emne. Det er supervigtigt, at kontrollen virker, men det er enormt dyrt. Derfor vi vi se på, hvordan det kan gøres billigere, mere enkelt og mere effektivt, uden at sætte fødevaresikkerheden over styr.
Dyrevelfærd er i Danmark flyttet fra justitsministeriet til fødevareministeriet, og derfor er det et emne, Mette Gjerskov også vil tage op.
- Vi vil lægge op til en ny strategi i EU, men derfor vil vi ikke fraskrive os muligheden for at lave særlige regler her i landet. Men for hvert skridt, vi tager i EU, gavner vi danske landmænds konkurrenceevne, og det gavner dyrene i Europa, sagde Mette Gjerksov.
Vi kommer ikke til at hejse flaget
Mette Gjerskov nedtonede dog forventningerne til synlige resultater det kommende halvår.
- Vi kommer ikke til at lave revolutioner. Vi kommer ikke til at udsende store resolutioner. Vi vil ikke til sommer kunne hejse flaget som under vores tidligere formandskab. Her gælder det om at få lagt fundamentet for den kommende reform. Og hvis vi har fået sat vores emner på dagsordenen og samlet nogle holdning om bordet - og det bliver ikke nemt - så vil vi have gjort det ret godt.
- Vores ambition er at få alle elementer i reformen gennemarbejdet inden sommerferien, så vi kan lave en progress report, en status så det hele ligger klart, og man kan starte med at tage debatten med parlamentet.
Først i 2013 ventes der at blive koblet økonomi på reformen, og det vil være på det tidspunkt, de store afgørende diskussioner kommer, inden det endelig slag om reformens vedtagelse skal stå.
De grønne fingeraftryk skal bevares
Mette Gjerskovs ambitioner er i korthed:
- Der er grønne fingeraftryk på kommissionens udspil. Det bliver min opgave at bevare dem. Den næste opgave bliver at hindre, at de grønne forslag ender i bureaukrati. Og den tredje opgave bliver at få et dansk forslag ind omkring de syv procent, hver landbrugsejendom skal lægge ud til natur. Det lyder som om, det kan give en masse små danske naturperler. Men det vil ikke give nogen sammenhængende natur. Det, jeg meget gerne ville, er at kunne samle alle de små syv procent’er i ét stort område, som sammen med klima- og miljøindsatsen kan samles til en ådal, så vi virkelig kunne få rigtig natur ud af det.
- Der vil vi kunne opsamle vand, så vi undgår det havner i vore kloaker. Vi kan udlægge arealerne til græsning, så vi får biodiversitet, mindre CO2-udledning, og vi får klimatilpasning. Så vil jeg til gengæld give landmanden et engangsbeløb og få tinglyst, at her må der kun drives ekstensivt landbrug.
- Det vil vi ikke kunne nå til sommer, men sådan noget vil betyde, at vi virkelig kan bruge landbrugsreformen til noget, sagde Mette Gjerskov, der understregede, at hun forsøger at være realistisk med sine ambitioner.