Politiet: Sæt dig ind i lovgivningen for dine maskiner

Egentlig er det sort på hvidt, hvad loven siger, når det gælder landbrugskøretøjer på vejene. Men ikke alle regler er så simple endda, og det giver ofte landmænd og maskinstationer grå hår i hovedet - for hvornår må akseltrykket på en to-akslet bogievogn være ni ton i stedet for otte?

Og hvorfor kan man få en bøde for at køre med tvillingmontering på traktoren på vej ud til et redskab, som holder i marken, mens man ikke får en bøde, når traktoren har tvillinghjul på og en stubharve i liften, og man er på vej i marken?

Reglerne er ikke altid helt enkle. Det erkender Jens Richtendorff, politiassistent i Tungvognsektionen hos Rigspolitiet.

- Nogle regler er ligetil. Det kan være den maksimale længde for et vogntog, som må være 18,75 meter - eller at mindst 50 procent af et vogntogs faktiske totalvægt skal hvile på de bremsende hjul. At et traktorvogntogs absolutte totalvægt ikke må overstige 44 ton, er også til at forholde sig til, fortæller Jens Richtendorff.

- Men selv for os kan det være lidt svært at forstå lovene nu og da. Der er mange men'er og undtagelser, og nogle gange er loven ikke altid specificeret, fordi den måske er af ældre dato, fortsætter han.

Akselbelastninger kræver indsigt

Når det gælder akselbelastninger på vogne og traktorer, skal man for eksempel dykke et stykke ned i lovgivningen. En vogn med en enkelt aksel må have et akseltryk på maksimum 10 ton.

Det samme gælder for en normal lastbilanhænger med en styrende aksel i forenden og en fast aksel i bag, når der er over 1,8 meter mellem akslerne - vel at mærke hvis vognen er godkendt til det.

På vogne med såkaldte akselgrupper - altså bogie-vogne og eksempelvis græsvogne og gyllevogne med tre aksler - er afstanden mellem akslerne med til at afgøre, hvor stort akseltrykket må være. Og hvis man har en vogn koblet på en såkaldt dolly, kan tingene igen ændre sig.

- Ved godkendte og registrerede traktorer og vogne kan vi hurtigt gå ind i registret og se, hvad de er godkendt til fra fabrikantens side. Og så er det disse forskrifter, der gælder. Men er det uregistrerede vogne og traktorer, går vi ud fra Bekendtgørelse 657. Det er dimensionsbekendtgørelsen, og den fortæller blandt andet om de maksimale akselbelastninger og totalvægt, forklarer politiassistenten om fremgangsmåden, når politiet stopper traktorer med vogne i trafikken.

I bekendtgørelsen kan man slå op, at en uregistreret vogn med bogie-aksel må have et maksimalt akseltryk på ni ton - altså en totalvægt på 18 ton. Men kun hvis afstanden mellem de to aksler er mellem 1,3 og 1,8 meter. Er afstanden 1,0 til 1,3 meter, er den maksimale belastning pr. aksel otte ton - det vil sige 16 ton totalvægt.

På en vogn må det største samlede akseltryk i en akselgruppe på tre aksler ikke overstige 24.000 kg.

Generelt gælder det, at påhængskøretøjer med hovedbolt eller stiv trækstang ikke må have et samlet akseltryk på mere end 24 ton - dog kun 22 ton, hvis én af akselafstandene er mindre end 1,3 meter og større end 1,0 meter.

På vogne med fire aksler eller mere anses aksler, der har en afstand på under én meter som én aksel.

Og sådan fortsætter de forskellige finurligheder ned gennem paragrafferne.

- Trafikstyrelsen har bestemt, at en lovlig akselgruppe (bogieaksel) ikke må være større end 3,6 meter. Det er disse afstandskrav, der gør, at en tre-akslet gyllevogn ikke lovligt kan have en akselafstand på over 1,8 meter mellem hver aksel og så på den måde have et tilladt akseltryk pr. aksel på 10 ton, forklarer Jens Richtendorff.

Bred traktor kun med arbejdsredskab

Knapt så indviklet er det, når det handler om bredder på traktorer. Men alligevel kan man godt tænke tanken - "Hvorfor er det sådan?" - når reglerne studeres nærmere.

- En traktor må være 2,55 meter bred. Den må også være op til 3,3 meter og bredere. Men man må kun være over 2,55 meter, hvis man har et arbejdsredskab på, der er beregnet til landbrugs- eller vejarbejde. Eller for eksempel kører med løst læsset hø eller halm.

- Og hvis traktoren er over 3,3 meter bred, må man kun køre mellem mark og avlsgård, mellem ejendomme, der har redskabet i fælleseje eller mellem en maskinstation og dens kunder, forklarer Jens Richtendorff.

Problemet opstår, når man sætter redskabet et sted uden for gården og derefter kører solo tilbage til gården med en traktor, der er over 2,55 meter bred:

- Det er faktisk ikke tilladt. Hvis man kører med traktoren alene uden redskab, må den ikke være bredere end 2,55 meter, og man må heller ikke køre med eksempelvis en frakørselsvogn efter traktoren for at godtgøre en bredde på mere end 2,55 meter - lige som en vogn aldrig må være bredere end 2,55 meter. Det skal være et arbejdsredskab, før den går, påpeger Jens Richtendorff.

En mejetærsker er et motorredskab og går også ind under de maksimalt tilladte regler. Derfor må den også overstige 2,55 meter og 3,3 meter i bredden, hvis den kører mellem mark og avlsgård.

Mange tror fejlagtigt, at bredden på 2,55 meter altid må overskrides, hvis blot der benyttes rotorblink. Men rotorblinket er ikke bestemmende for, hvornår man må være bredere end 2,55. Det skal blot være på traktoren i nogle situationer:

- Man skal bruge rotorblinket i lygtetændingstiden, hvis bredden overstiger 2,50 meter. Hvis et redskab rager mere end 15 centimeter ud fra siden af traktoren eller motorredskabet, skal man også benytte rotorblink - også uden for lygtetændingstiden. Det samme gælder, hvis et ophængt redskab rager mere end 1,0 meter fremad eller to meter bagud.

- Men man må altså ikke tænde rotorblinket og køre på vejen med traktoren alene, hvis den er over 2,55 meter bred, i den tro, at traktoren er lovlig, fordi rotorblinket er tændt. Omvendt må man altid benytte rotorblinket til at gøre opmærksom på vogntoget, selvom man egentlig ikke overskrider nogle grænser i bredden, fortæller Jens Richtendorff.

Frontredskaber kan være gråzone

En anden lille "specialitet" i lovgivningen handler om nummerplader og frontredskaber. En frontplov er ifølge loven et ophængt redskab. Rager den mere end en meter foran traktoren, skal der være korrekt lygteføring og reflekser på ploven. Men hvor er forenden af traktoren egentlig? Er det det forreste af frontliften eller forenden på motorhjelmen? Og hvad hvis frontredskabet skjuler nummerpladen på en registreret traktor?

- I loven står der, at man skal måle fra forenden på traktoren. Men vi har forelagt spørgsmålet med frontlifte til trafikstyrelsen. Vi har ikke fået modtaget noget endeligt svar. Men indtil videre skiller vi ved, at hvis traktoren er født fra ny med en integreret frontlift, der er beregnet til at blive siddende på traktoren, så er frontliften forenden af traktoren.

- Men hvis det er en eftermonteret frontlift, så måles der fra forenden af selve traktoren - altså fra forreste del af chassiset. Og så skal man være opmærksom på, om eventuelle frontklodser rager mere end én meter ud. Men som sagt afventer vi stadig et svar, fastslår Jens Richtendorff.

Registrerede traktorer har to nummerplader med rød kant, mens godkendte traktorer har én nummerplade med sort kant. Fælles for begge typer er, at der skal sidde en nummerplade foran på traktoren.

- Vi oplever, at nogle maskinforretninger monterer nummerpladen foran eller på siden af kabinen. Men den går altså ikke. Vi skriver en bøde, hvis vi ser det. Og det er føreren, der får bøden - ikke forhandleren.

- Foran på traktoren er foran på motorhjelmen. Og nummerpladen skal altid være synlig. Det foreskriver loven, forklarer politiassistenten, der dog har forståelse for de særlige tilfælde, hvor et frontredskab skjuler for en forreste nummerplade.

Man kan nemlig ikke få en ekstra nummerplade til at montere foran på redskabet. Der kan kun fås en ekstra nummerplade, hvis gods bag på traktoren skjuler for nummerpladen. Og så er spørgsmålet, om loven er forældet på det punkt. Politiet har forespurgt skat omkring emnet og placeringen af nummerplader, men det afventer stadig svar ved redaktionens afslutning. Derfor er det ovenstående, som stadig gælder.

Undersøg lovgivning for dine maskiner

Jens Richtendorff anbefaler, at man kigger reglerne igennem. For han tilkendegiver, at de kan være svære at huske.

- Det bedste råd er, at man som chauffør eller ejer har et overblik over de køretøjer, redskaber og vogne, der er på bedriften.

- Derefter kan man i lovgivningen finde de ting, der præcis gør sig gældende for ejendommens maskiner.

- Mål også akselafstanden på vognene. På den måde kan man finde frem til, hvor meget man må læsse på bedriftens vogne, fremhæver Jens Richtendorff og fortsætter:

- Det er chaufføren, der får bøden, og i nogle tilfælde får ejeren også bøder. Det gælder eksempelvis ved overlæs, pointerer han.