- Vi har fået lavet dårlige såbed og har generelt ikke fået vintersæden etableret særlig godt. Men det betyder ikke nødvendigvis lavere udbytter til næste år. Sådan siger Michael Hansen om de 130 hektar vinterhvede, han har sået i dette efterår.

Sammen med sin svoger, Jens Peder Pilemand, driver han 370 hektar på meget varieret jord, der spænder fra forholdsvis sandet jord til stiv og ubekvem lerjord. Jorden har været drevet pløjefrit de seneste cirka ti år, og det har givet nogle udfordringer i år, hvor føret i marken har været præget af de store mængder nedbør, der faldt i sensommeren.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- I et efterår som i år ville vi helt sikkert kunne have lavet bedre såbed, hvis vi havde pløjet forud for såningen af hveden. Men dels tager det længere tid, og dels har vi et setup, der gør, at vi holder fast i at dyrke jorden pløjefrit - og med en løs og sund underjord er jeg fortrøstningsfuld og tror, at vi sagtens kan høste lige så gode udbytter i hveden til næste år, som hvis vi pløjede forud for såningen, siger den lollandske planteavler.

Ikke kønt at se på

En tur i marken vidner da også om, at såbedene i år langt fra har været optimale.

- Vi er ikke stolte af det arbejde, vi har lavet i år. Men selvom det ser forfærdeligt ud med de store knolde, så har vi fået en god fremspiring, siger Michael Hansen.

Han mener, at den gode fremspiring er det første trin på vejen mod et godt udbytte, mens anden fase er, at planterne får en god rodudvikling.

- I år har vi ikke kunnet bearbejde jorden på en måde, så det øverste jordlag har været ideelt at så i. Men underjorden er tilsyneladende ikke trykket sammen, og så skal det nok ende med at gå alligevel. Jeg er derfor ikke så nervøs og har da også i tidligere år oplevet, at det ikke nødvendigvis er på de marker, hvor vi får lavet de flotteste såbed, at vi høster de højeste udbytter, siger Michael Hansen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Han tilføjer, at han naturligvis bestræber sig på at lave så gode såbed som muligt. Men at han, hvis blot afgrøden fremspirer, tror, at den største kilde til høje udbytter ligger gemt i en god og sund underjord.

Ikke reduceret jordbearbejdning

Selvom Michael Hansen ikke pløjer jorden, understreger han, at der ikke er tale om reduceret jordbearbejdning.

- Når vi har valgt at dyrke jorden pløjefrit, er det først og fremmest for at spare tid og for at undgå at køre på furebunden og pakke jorden i forbindelse med pløjningen. Samtidig mener vi, at vi ved at harve frem for at pløje undgår at bryde jorden og forstyrre alt det gode arbejde, som regnorme og mikroorganismer laver for os. De er, sammen med et sundt sædskifte, garant for, at vi har en sund underjord, hvor planterne kan udvikle et stort rodnet og forsyne sig med det vand og de næringsstoffer, de skal bruge, understreger Michael Hansen.

Specielt på de fede jorder ser han hvert år vintersæd, der kommer fint op, men som kort tid efter bliver gult, fordi rødderne mangler ilt i den sammenkørte jord. Et problem, som han mener, er markant mindre på de jorder, hvor underjorden er løs og veldrænet - og her mener han, at han ved at dyrke jorden pløjefrit har en fordel.

Kræver et sundt sædskifte

Ifølge Michael Hansen er en vigtig betingelse for en sund underjord, at der bliver tilført tilstrækkelige mængder organisk materiale.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Derfor kan det virke pudsigt, at han og svogeren gennem de seneste mange år har valgt at fjerne halmen fra markerne.

- Vi har valgt at gøre halm til et forretningsområde og må derfor sørge for at kompensere for det ved at tilføre organisk materiale til jorden på anden vis. Det gør vi ved at dyrke frøgræs på 35 hektar og efterafgrøder på 90 hektar, samtidig med at vi hvert år spreder 5.000 til 7.000 ton svinegylle.

- Med frøgræs og sukkerroer i sædskiftet må vi samtidig erkende, at vi ikke kan dyrke hele arealet pløjefrit. Simpelthen fordi vi ikke mener, at vi kan lave et ordentligt såbed efter frøgræsset ved blot at harve, og fordi jorden er for fedtet, til at vi kan trække harven gennem jorden, efter at roerne er taget op i efteråret, fortæller Michael Hansen.

Han understreger samtidig, at det trods et sundt sædskifte er nødvendigt at foretage en dyb opharvning af jorden i 15 til 20 centimeters dybde, da et højt indhold af organisk materiale og en god aktivitet i jorden ikke kan rette op på den skade, der sker på jorden, når de tunge kørertøjer trykker den sammen.

Markplan:                                      Hektar:

* Vinterhvede                                                          130

Artiklen fortsætter efter annoncen

* Sukkerroer                               97

* Vårbyg                                      96

* Rødsvingel                               35

* Brak og randzoner                 10

* I alt                                           368