I det næste nummer af Bovilogisk skriver kalvekonsulent Rikke Engelbrecht:

Artiklen fortsætter efter annoncen

Amerikanske forskere gennemførte et studie med det formål at undersøge, om der var forskel på kalves sundhed, hvis de blev tildelt større mængder mælk frem for mere traditionelle mælkemængder.

Kalvene var alle smittet med Cryptosporidier, så det spændende var, om større mælkemængder ville påvirke kalvene anderledes end de mindre mælkemængder, som praktiseres nogle steder.

Forsøg med høje mælkemængder

Der indgik i alt 20 tyrekalve i undersøgelsen. Kalvene blev tildelt fire liter pasteuriseret råmælk umiddelbart efter fødslen. Dette skete altid i løbet af den første levetime, og inden de blev transporteret til en isoleret bygning, hvor forsøget blev gennemført.

Kalvene indgik i forsøget i 21 dage og var opstaldet individuelt i hele perioden. 11 kalve blev tildelt syv liter mælk pr. kalv pr. dag, mens ni kalve blev tildelt 3,6 liter mælk pr. kalv pr. dag i hele forsøgs perioden.

Kalvene på den store mælkeration fik mælkepulver med 28 procent protein og 20 procent fedt, mens kalvene på den traditionelle mælkemængde fik mælkepulver indeholdende 20 procent protein og 20 procent fedt. Alle kalve blev podet på femte dagen med 1 x 10^6 Cryptosporidium parvum oocyster (parasitæg). Undervejs blev kalvenes sundhed og tilvækst registreret sammen med foderoptagelsen og dehydreringsgraden. Resultaterne af forsøget er for nyligt blevet opgjort i tidsskriftet American Association of Bovine Practitoners (Ollivett et al. 2010).[l1]

Artiklen fortsætter efter annoncen

Højere tilvækst med mere mælk

Der var ingen forskel på kalvenes antistofniveau ved 24 timers alderen (P > 0,1). Udskillelsen af oocyster fra begge hold kalve, var desuden ens over tid, ligesom starttidspunktet for udskillelsen, udskillelsesniveauet, varigheden samt tidspunktet for, hvornår udskillelsen nåede topniveauet var den samme for begge hold. (P > 0,1).

Ved forsøgets afslutning var 40 procent af kalvene på det lave mælkefodringsniveau dehydrerede, mens kun 32 procent af kalvene på det høje mælkefodringsniveau var dehydrerede. Desuden blev gødningen hurtigere fastere hos de kalve, der blev tildelt store mælkemængder sammenlignet med de kalve, der blev tildelt lavere mælkemængder. Kalvene på det høje mælkefodringsniveau havde også en tilvækst på 445 gram pr. dag, hvilket er væsentligt højere end kalvene på den lave mælkemængde, der tabte sig 60 gram pr. dag gennem hele perioden. (P < 0,0001)

Kilde: Ollivett, T.L et al. 2010. Effect of nutritional plane on health and performance in dairy calves after experimental infection with Cryptosporidium parvum. Abs. AABP, N.M.

Læs mere i oktoberudgaven af Bovilogisk.