Fire norske gårdejere driver 14 gårde

50 kilometer sydøst for Oslo driver fire landmænd Varteig Agro. Samarbejdet mellem de fire landmænd omfatter en kornproduktion på i alt 167 hektar fordelt på 14 gårde. Området er præget af mange mindre landbrug, hvor det ofte er naboen, der driver jorden.

Ved at slå sig sammen har de fire landmænd fået en enhed, der er tilpasset nutidens effektive maskiner. Og netop tilpasningen af maskinparken er en af de store fordele ved at drive landbruget sammen.

Men størrelsen på markerne og jordtyperne varierer meget. Derfor varierer tidsforbruget pr. hektar også meget.

? Vi har marker i alle størrelser fra 0,3 hektar til 16 hektar. Det meste af jorden er lerjord med varierende indhold af muld, og meget af det egner sig til dyrkning af hvede. Men vi har også jord med silt og sand, forklarer Per Ludvig Spydevold.

Han er driftsleder for selskabet. Det vil sige, at han holder hjulene i gang. Men de andre kører nok lige så meget traktor, smiler han.

Konceptet er, at firmaet lejer de 167 hektar, og at de fire samarbejdsparter får godtgjort det arbejde, de laver i marken.

En kvinde i spidsen

Selvom størstedelen af arbejdet i marken udføres af mænd, er det en kvinde, der er administrativ leder for selskabet.

- Jeg klarer det meste af papirarbejdet. Det er lidt mere kompliceret, når det er en samdrift, fortæller Nina Glomsrud Saxrud, som udover arbejdet på landbruget også arbejder for Bondelaget og for Innovasjon Norge.

Tre af gårdene i Varteig Agro har egen husdyrproduktion, som ikke er en del af samdriften. På en af gårdene er der søer, mens der på to andre er ammekøer og slagtesvin. Soholdet og ammekøerne er dog i mindre skala. Al kornproduktionen er derimod en del af samdriften.

Landmænd på deltid

Ingen af samarbejdsparterne driver landbrug på fuld tid. Per Ludvig Spydevold har eget maskinfirma, Dyre Saxrud arbejder for et IT-firma, Ole Johan Nyborg arbejder for et foderstoffirma og Rune Navestad er driftsleder i Sarpsborgs park- og anlægsafdeling.

Grunden til, at de har indledt et samarbejde og nu producerer korn i fællesskab, er, at de derved kan reducere maskinomkostningerne ? og at de kan udnytte sæsonen bedre.

- Det er 14 dages forskel på såtidspunktet på de tidligste jorder ud til havet til de seneste jorder 20 til 30 kilometer inde i landet. Det er en af fordelene ved samarbejdet, da det giver os mulighed for at udnytte maskinerne bedre, forklarer Per Ludvig Spydevold.

Fik kun sået 39 hektar hvede

- Vi har sået mindre vinterhvede end normalt, men nu er toget kørt. For vi sår ikke hvede sidst i september. Normalt pløjer vi markerne, hvor der har været salgsafgrøder med en Ecomat, som pløjer i cirka 15 centimeters dybde. Med Ecomat går pløjningen stærkt, samtidig med at vi sparer dieselolie, forklarer Per Ludvig Spydevold.

- I fjor såede vi vinterhvede fra 12. til 16. september. I år har vi sået fra 9. til 11. september, men så kom regnen og stoppede arbejdet. Noget af det, der har været lidt specielt i år, er udsædsmængden. Mængden afhænger af såtiden, men vi bruger nok mere udsæd pr. hektar end de fleste. I år har vi brugt 230 - 240 kg pr. hektar, og det mener vi, giver en passende plantebestand ved såning midt i september, oplyser Per Ludvig Spydevold.

I år er sorten Olivin valgt, og selskabet har sået med en Väderstad Rapid.

Ud med ærter, ind med havre

Sædskiftet varierer i forhold til jordtypen. Vinterhvede og vårhvede er hovedafgrøderne.

- Vi prioriterer hvede højt og kører et sædskifte med raps eller ærter fulgt af tre år med vinter- eller vårhvede, forklarer Per Ludvig Spydevold.

Sædskiftet er dog ikke mere fast, end der også bliver dyrket lidt rug og lidt vårbyg. I år blev imidlertid igen et år, hvor høsten af ærterne voldte besvær. Derfor er det besluttet, at der i stedet for ærter til næste år bliver dyrket havre.

Vinterhvede bliver sået på de jordtyper, der passer bedst til hvede og på de marker, hvor der ikke er for store problemer med kvik. I Norge er det nemlig ikke tilladt at bekæmpe kvik før høst af hvede. På marker, hvor der er problemer med kvik, kan det derfor være nødvendigt at dyrke vårsæd for at få en effektiv bekæmpelse af kvikken.

Varteig Agro drives i et fællesskab mellem Nina Glomsrud Saxrud, Dyre Saxrud, Per Ludvig Spydevold, Ole Johan Nyborg og Rune Navestad.

Selskabet lejer i alt 167 hektar og aflønner de fire samarbejdspartnere ved at godtgøre det arbejde, de laver i marken.

Egne gårde: Grimstad 22 hektar, Spydevold østre 26 hektar, Spydevold vestre 13,5 hektar, Spydevold søndre 10,5 hektar. Øvrige arealer lejes af landmænd i området.