Kuhn har lanceret en såkaldt app til smartphones eller iPads, der hjælper dig med at vælge den korrekte dyse til sprøjten.

Applikationen fungerer på den måde, at brugeren via en skala vælger den ønskede sprøjtemængde pr. hektar efterfulgt af den ønskede kørselshastighed. Når det er gjort, angiver sprøjtepiloten en vindhastighed, og derefter kommer applikationen med forslag til dysevalg ud fra de oplysninger, piloten har angivet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Applikationen kan ud fra den valgte dyse også give anbefalinger om trykket på sprøjten samt en vejledning i, hvad bommens højde over afgrøden bør være.

App’en fungerer også til flydende gødning, og man kan angive, hvilken behandling, man ønsker at udføre i marken, så dette også tages med i beregningerne i at finde den korrekte dyse.

Applikationen findes både til Apple og Android. Du kan blandt andet finde den her på maskinbladets hjemmeside. www.maskinbladet.dk/smartphone-apps