Selskabet DT af 1. december 2011 A/S er ifølge Statstidende begæret konkurs den 1. december 2011. Ifølge Maskinbladets oplysninger fra selskabets kurator dækker selskabets navn over det tidligere Danatek A/S i Farsø.

Maskinbladet har tidligere i dag forelagt oplysningerne for Danateks indehaver, Michael Jensen, men han ønsker ikke på nuværende tidspunkt at fortælle om konkursen og eventuelle fremtidsplaner, men henviser til at han vil udsende en pressemeddelelse om sagen.