Majs kvitterer for godt sædskifte

- Stressede majsplanter yder ikke så godt som sunde majsplanter og angribes lettere af svampesygdomme som majsbladplet og majsøjeplet. Det har især været tydeligt i de marker, hvor kvælstoffet er sluppet op tidligt på sommeren.

Det mener Torben Viuf, planteavlskonsulent fra Sønderjysk Landboforening. Han understreger samtidig, at problemet med bladsvampe har været mest tydeligt i de majsmarker, der høstes til kolbe- eller kernemajs, da de typisk høstes cirka tre uger senere end majs til helsæd, og svampesygdommene derfor har længere tid til at udvikle sig.

Derfor er det vigtigt at sikre, at plantematerialet om foråret nedmuldes effektivt, og det kan være vanskeligt, hvor majsen dyrkes pløjefrit. Og derfor er det ofte på marker, der dyrkes pløjefrit, at der er størst angreb af majsbladplet og majsøjeplet.

Opskriften på velnærede majsplanter, der er velforsynede med næringsstoffer gennem hele vækstsæsonen, mener han blandt andet skal findes i en fornuftig gødningsstrategi, men sædskiftet har også betydning. Både fordi en god forfrugt kan give en bedre forsyning med næringsstoffer, og fordi svampesygdommene kan overføres fra det plantemateriale der ligger tilbage på jorden, når majsen er høstet.

Specielt ved høst af majs til modenhed, efterlades der meget plantemateriale på jorden.

Presset sædskifte

- En stor del af den majs, der dyrkes herhjemme, bliver dyrket med majs som forfrugt. På ejendomme, hvor majsen dyrkes til modenhed, bliver den ofte dyrket på de samme arealer år efter år, da den dyrkes på sandjord som alternativ til uvandet vårbyg. Og på kvægejendomme er der også typisk majs efter majs. Især fordi sædskiftet typisk er ret presset, da mange vælger at dyrke græs på den del af arealet, der kan vandes, siger Torben Viuf.

Specielt på kvægejendommene mener han dog, at der kan være god økonomi i at dyrke majs efter kløvergræs. Både fordi kløvergræs er en god forfrugt for majs, og fordi kløvergræs på det samme areal i mange år kan give kløvertræthed.

At majsen kvitterer for et godt sædskifte, mener han, har været helt tydeligt i år, hvor kvælstoffet på mange marker slap op for tidligt på sommeren. Det resulterede i, at de stressede majsplanter ydede for lidt og blev mere modtagelige over for svampeangreb. Han vurderer derfor, at gevinsten ved en god forfrugt til majsen kan resultere i et udbytte, der ligger helt op til ti procent højere end på arealer, hvor der dyrkes majs efter majs.

For ringe rodudvikling

Fælles for mange af de marker, hvor majsen har manglet næringsstoffer og derfor har været stresset, er ifølge Torben Viuf, at rodudviklingen har været for dårlig, og at kvælstoffet er sluppet op for tidligt.

- I år et er godt sædskifte til majsen blevet belønnet. Selvom startgødning er en god forsikring, så har vi på de letteste jorde, set eksempler på, at kvælstoffet i den gylle, der blev nedfældet i begyndelsen af april, er blevet udvasket og derfor ikke har været til rådighed for planterne, da væksten for alvor tog fart i juni. Det stressede majsen, og at vi så oven i købet havde en usædvanligt våd sensommer gjorde ikke situationen bedre, da det gav gode betingelser for svampesygdomme, fortæller Torben Viuf.

God effekt af svampesprøjtninger

Det er især majsbladplet, der har angrebet de stressede majsplanter.

- Både majsøjeplet og majsbladplet trives godt under fugtige forhold. Men da majsbladplet trives godt ved temperaturer på 18 grader, opformeres den tidligere på sæsonen end majsøjeplet, der kræver temperaturer på 24 til 30 grader, før den trives optimalt. Derfor er det især majsbladplet, vi har set kraftige angreb af i år, forklarer Torben Viuf.

Forsøg fra de seneste tre år i majs høstet til modenhed har vist, at der kun har været en økonomisk gevinst ved at sprøjte mod svampesygdomme i majs i 2009. I 2008 og 2010 er udbyttet ved at sprøjte mod svampe øget, men ikke nok til at betale omkostningerne til svampebekæmpelsen.

I år mener Torben Viuf dog, at der på mange marker har været en god effekt af sprøjtningerne - specielt i majs høstet til modenhed, og hvor majsen samtidig er dyrket pløjefrit efter majs.

Størst gevinst i majs til modenhed

- I vores område er der ikke ret mange af de landmænd, der dyrker majs til helsæd, der har sprøjtet mod svampe. Men i de majs der dyrkes til modenhed, har der været en meget tydelig forskel på de marker, der er sprøjtet, og de marker, der ikke er sprøjtet.

Umiddelbart vil jeg vurdere, at de har opnået et nettomerudbytte på ti procent, og at det derfor i år har kunnet betale sig at bekæmpe svampesygdommene i mange af markerne med majs til modenhed - også selvom det typisk er en opgave, der typisk udføres af maskinstationen, fordi det kræver en sprøjte med stor frihøjde og bomhøjde at køre i de høje majsplanter, siger Torben Viuf.

Han vurderer, at cirka halvdelen af den majs, der dyrkes til modenhed i det område, Sønderjysk Landboforening rådgiver i, er sprøjtet mod svampesygdomme.