Der vil ikke længere være nogen grund til at fede slagtekalve op i Danmark, hvis støtten til handyrene ikke længere er koblet til dyrene, men til jorden. Det mener slagtekalveproducent Bjarne Sørensen.
Han feder hvert år 500 slagtekalve op til Dansk Kalv-konceptet ved Danish Crown. Et koncept, han er stolt af at være med i.
- Hvis forbrugerne bare vidste, hvor godt det var, så ville de aldrig købe andet. For at nå Dansk Kalv-målene skal en kalv have masser af plads, holdes i gang med foder, og den skal være sund og rask ? uden forebyggende medicin. Det er høj dyrevelfærd, og så smager det fantastisk, siger Bjarne Sørensen med et stort smil.
Minen bliver dog noget mere bekymret, når han taler om fremtiden.
Kan ikke konkurrere med Østeuropa
Han frygter, at slagtekalveproduktionen i Danmark mister konkurrenceevnen og dermed afvikles, når støtten bliver afkoblet.
- Det er jo fint nok for mig. Jeg kan bare sælge dyrene og blive ved med at få støtten, og så leve af planteavl fremadrettet, men det er jo forfærdeligt synd for slagtekalveproduktionen i Danmark. Der er jo ingen grund til at fede tyrekalvene op, hvis støtten ikke følger dyrene, siger han og fortsætter:
- Nu lyder det jo som om, jeg bare gerne vil have støtte, men de ekstraomkostninger, vi har i Danmark, skal dækkes i forhold til billigere lande, så vi kan beholde vores konkurrenceevne. Hvis støtten bliver afkoblet, så bliver slagtekalvene bare produceret i Polen og Holland eller lignende lande, hvor der slet ikke er samme krav til dyrevelfærd.
Han advarer om, at de danske tyrekalve enten vil blive sendt til udlandet eller aflivet som spæde ligesom mange jersey-tyrekalve.
- Og det vil vores nye fødevareminister, Mette Gjerskov (S), jo nok næppe synes om ? ja, det er vi jo faktisk ingen, der kan lide, siger han.
Vil gerne i dialog med Gjerskov
De højere dyrevelfærdskrav i Dansk Kalv stammer fra konceptet Ministerkalv, som den daværende fødevareminister Henrik Dam Christensen (S) tog initiativ til i 1990?erne.
Det gjorde han for at standse den massive eksport af spædekalve til Holland, så de danske forbrugere for en lidt højere pris kunne få velfærdskalv på spisebordet.
Bjarne Sørensen vil gerne råbe de siddende politikere op for at få dem til at kæmpe for dansk slagtekalveproduktion og den koblede støtte. Det bliver dog ikke et opråb gennem traktordemonstrationer og protestmøder.
- Jeg tror, vi kommer længst med dialog. Vi får ikke noget ud af at brokke os, siger Bjarne Sørensen, der gerne tager over til Fødevareministeriet i København for at tale med Mette Gjerskov om problemet.
- Fik jeg en invitation, så ville jeg tage et stort stykke kød med. Så spiste vi det først, og så er jeg sikker på, at hun er overbevist om, at vi skal bevare den danske slagtekalveproduktion, siger han med et glimt i øjet.
Risikerer at miste arbejdspladser
Bjarne Sørensen bor i Holsted i Sydjylland sammen med sin hustru, med hvem han har tre voksne børn. De bor ikke langt fra det område, hvor Danish Crown planlægger at bygge det nye kreaturslagteri.
Han er glad for, at der er blevet kortere til slagteriet for kalvene, og for at der kommer arbejdspladser til området. Han frygter dog, at det nye slagteri især vil blive hårdt ramt af afkoblingen af handyrpræmien.
- Der er rigtig mange arbejdspladser på slagterierne, og de gør et kæmpe stykke arbejde derinde. Men de arbejdspladser risikerer nu at gå tabt, siger han.
Bjarne Sørensen håber, at politikerne vil genoverveje beslutningen om afkoblet støtte for at sikre konkurrenceevnen, danske arbejdspladser og dansk kvalitetskød.
