Visioner om en brovægt

Henrik H. Knudsen, Brøndum ved Løgstør, har fået sin brovægt opgraderet til dette års høstsæsonen. I forhold til tidligere er brovægten via nettet blevet forbundet med hans computer på kontoret, så alle informationer automatisk bliver lagret centralt.

Brovægten kan stadig udskrive en vejeseddel, hvis man gerne vil have dokumentationen med. Den er dog ikke længere nødvendig for at holde styr på lageroplysningerne.

Men det er ikke den eneste nyhed ved brovægten, som er den nye PC Brovægt fra FL-Teknik A/S i Hjørring. Vægten gør det muligt samtidig at notere, hvorfra lasten på vægten kommer, og hvor den skal hen.

Det bruger Henrik H. Knudsen flittigt. I høst kører der et læs ind på brovægten i timen. Alt korn, der køres hjem fra marken, får sammen med vægten en indtastning om hvilken mark, kornet kommer fra, og hvilket lager det læsses af i. Den høstede mængde kan han godt nok også hente fra mejetærskeren.

- Men systemet giver en meget præcis opgørelse over, hvor meget korn, der ligger i de enkelte lagre og siloer og dermed hvor meget korn, vi har til salg, fortæller Henrik H. Knudsen.

Sælger halm pr. kg, ikke efter antal baller

- Ved indbyrdes handel mellem landmænd mener jeg også, det er rart for begge parter, at der handles efter vægt.

- For eksempel sælger vi altid halm ud fra en kg-pris. Hvis man sælger halm til et fjernvarmeværk, kontrolvejer de en tilfældig halmballe. Vægten kan imidlertid variere en del fra balle til balle, men det er vi ude over, når vi har en totalvægt på hele læsset.

På samme måde bruges vægten, når der flyttes grise fra den ene stald til den anden. Også slagtesvinene vejes.

- Det er rart at kende den levende vægt, for så kan vi regne slagteprocenten ud. Det er godt at vide i forbindelse med udsættelse af levering, fortæller Henrik H. Knudsen.

Overvejer at sortere efter proteinindhold

Når kornet indlagres, måles vandprocenten i det enkelte læs, og svindet i forbindelse med tørringen indregnes i lageropgørelsen.

Desuden har Henrik H. Knudsen for nylig investeret i et apparatur til straks-måling af protein-indholdet i korn.

- Det varierer faktisk en del fra lavbundsmarker til højere liggende marker. Det har givet mig idéen til at sortere kornet efter proteinindholdet. Vi kunne lægge det med det lave proteinindhold i den ene silo og korn med højt proteinindhold i den anden. Så kunne vi handle med foderstoffirmaet om prisen på de to sorteringer. Hvis de så ikke vil differentiere prisen, bliver det kornet med det laveste indhold af protein, der sendes til foderstofforretningen, mens vi selv bruger det højproteinholdige korn til grisene, hvor vi så kan spare på tilskudsfoderet.

- Om det er investeringen værd, må tiden vise. Gevinsten ved en sådan sortering er jo ikke den samme, om sojaen koster 118 kroner eller 318 kroner. Men vi ved, at det i dagens landbrug er nødvendigt at tage alle marginalerne med, siger Henrik H. Knudsen, der overvejer at få proteinmåle-apparatet koblet på styringssystemet til brovægten.

Udvider produktionen med energipil

Henrik H. Knudsen driver sammen med sin far cirka 800 hektar og har en mindre andel i det selskab, der har forpagtet hans svinestalde. I alt produceres der i staldene cirka 36.000 slagtesvin fra syv kg.

I markdriften er der beskæftiget fire mand. Ud over kornavl har Henrik H. Knudsen plantet energipil på 45 hektar.

- Det flytter noget af arbejdet til andre årstider, så vi bedre kan holde medarbejderne beskæftiget hele året, siger Henrik H. Knudsen, der dog har den første høst af energipil til gode.