Abonnementsartikel
Både svinenoteringen og sonoteringen stiger i næste uge
I uge 45 stiger svinenoteringen noget usædvanligt med 30 ører. Det betyder, at Danish Crown giver 10,80 kroner pr. kg inden for basisvægten på 70,0-87,9 kg.
Også sonoteringen stiger - dog kun med 20 ører - fra 7,50 kroner til 7,70 kroner for søer over 129,9 kg.
Om markedssituationen skriver Danish Crown:
- De Europæiske markeder udvikler sig fornuftigt. Den første efterspørgsel efter produkter til julehandlen er ved at komme frem, og vi ser stigende priser på skinker og bove. Kammene fastholder det attraktive niveau, der var medvirkende årsag til forrige uges noteringsstigning. Baconmarkedet i UK er tilfredsstillende med en god efterspørgsel, der modsvarer udbuddet.
- Afsætningen på tredjeverdenslande er stabil til Rusland og Japan, mens det kinesiske marked er ved at bremse op til det kinesiske nytår. Udviklingen i valutakurserne, der de seneste måneder har været meget volatile, understøtter i denne uge en stigning i de hjembragte priser.