Abonnementsartikel

Massiv sprøjtning med glyphosat i argentinske sojamarker kan give misdannelser hos nyfødte

Argentinske undersøgelser tyder på, at sprøjtning med glyphosat i landets sojamarker er skyld i en betydelig stigning i antallet af alvorlige sygdomme, spontane aborter og børn, der er født med misdannelser. Det skriver det uafhængige medie Danwatch.

Dansk landbrug importerer hvert år mere end en million ton soja til foderbrug, men i branchen har man ifølge Danwatch ikke hørt om problemerne.

Artiklen fortsætter efter annoncen

DLG er storimportør af soja fra Argentina og her siger direktør Torben Harring blandt andet:

- Så vidt jeg ved, er glyphosat et af de mest testede og mest miljøskånsomme plantebeskyttelsesmidler. Implementeringen af 'good farming practices' vinder udbredelse i Argentina og omfatter efter min viden mere end 70 procent af Argentinas landbrugsareal.

I Argentina er næsten al soja Roundup Ready, hvilket vil sige, at planterne ved hjælp af genmodificering er gjort resistente overfor ukrudtsmidlet Roundup. Men også ukrudtet er begyndt at blive resistent, og det har medført en voldsom stigning i brugen af Roundup.

I Sverige har der i nogen tid været debat om et lignende problem i Sydamerika, nemlig brugen af Paraquat i sojadyrkningen i Brasilien. Ukrudtsmidlet, der kan forårsage en uhelbredelig lungesygdom hos mennesker og i svære tilfælde død, er forbudt i flere lande, herunder de nordiske lande.

http://www.danwatch.dk/da/artikler/landbruget-kender-intet-til-misdannelser/109

Artiklen fortsætter efter annoncen

http://www.maskinbladet.dk/artikel/raps-erstatter-soja-i-finland