Landbrugsstøtten skal være en indkomststøtte, hvis hovedformål er at gøre det muligt for aktive landmænd under pres at blive i deres erhverv. Det var beskeden fra EU's landbrugskommissær Dacian Ciolos, da han i dag løftede sløret for det længe ventede forslag til en ny EU-landbrugspolitik.
Dermed går han benhårdt efter at få et loft over udbetalinger til store landbrug, at målrette støtten til aktive landmænd og gøre støtten afhængig af, om landbrug er jordejernes primære erhverv.
- Jeg tvivler stærkt på, at lufthavne og golfbaner har behov for brug for landbrugsstøtte, siger Ciolos, der også går efter landmænd, der høster hektarstøtte uden at pleje jorden.
- Vi har indsat en minimumsforpligtelse for, hvor meget der skal arbejdes på landbrugsarealerne, fordi den fælles landbrugspolitik ikke er til for at belønne sofalandmænd, siger kommissæren.
Men dette dækker bare en brøkdel af de over 400 siders lovtekst, der lægger grunden til de næste syv års landbrugspolitik.
Store ændringer
Blandt hovedpunkterne er en større omfordeling af støtten mellem landene, hvilket Danmark står til at tabe betydeligt på.
Samtidig vil betalingsrettighederne skulle udlignes, så alle landmænd i et land eller en region får det samme pr. hektar, uanset hvilket slags landbrug de fører. Det kan blive et hårdslag for for eksempel kvægbønder og kartoffelstivelsesproducenter, der lige nu får mere end deres kolleger.
Men derudover er den største forandring, at 30 procent af de direkte betalinger i fremtiden gøres afhængig af, om de europæiske landmænd leverer basale miljøtiltag som for eksempel afgrødediversificering og genindførelse af brak.
Samtidig vil landbrugskommissæren give flere penge til EU's små landmænd og til landbrug i områder, som det er svært at dyrke noget på, for eksempel bjergområder. Og så skal unge landmænd hjælpes ind i erhvervet.
- To tredjedele af de europæiske landmænd er over 55 år gamle. Vi bliver virkelig nødt til at gøre en indsats for at få dem i gang, siger Ciolos.
