Rytmen på en gård med malkekøer er som regel lagt an på en nogenlunde jævn mælkeproduktion hen over året. Derfor kælver køerne året rundt.

Sådan er det ikke hos Søren Madsen i Køng på Sydsjælland. Inspireret af udlandsophold på blandt andet New Zealand har han siden 1998 praktiseret sæson-kælvning, hvor alle jerseykøer på gården får kalv inden for seks uger om sommeren.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

- Jeg oplevede på New Zealand, at det giver en enorm god opdeling af opgaverne hen over året, som passer godt til mit temperament, siger Søren Madsen.

Malkes tre gange i døgnet

På Salsbjerggård er der derfor lige nu masser af småkalve og en så høj mælkeproduktion, at de 500 køer i nogle måneder kan malkes tre gange i døgnet.

Til gengæld er der så nogle uger i forsommeren, hvor køerne slet ikke bliver malket.

LandTV har besøgt gården på en af årets travle dage, hvor grundlaget for næste års kælvninger styres med masse-insemination og brug af egne tyre.

Du kan se udsendelsen her.