Målet om, at Danmark fra i år skulle være selvforsynende med brødkorn, er bogstaveligt talt regnet væk. Det skriver epn.dk.

En stor del af brødhveden på danske marker er ødelagt af de seneste måneders voldsomme nedbør. Dermed tvinges de danske mel- og brødproducenter til igen i år at importere store mængder brødhvede fra blandt andet Tyskland og Sverige.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

- Høsten af dansk brødhvede tegner til at blive katastrofalt dårlig. I flere landsdele har høsten været direkte kaotisk. Vi modtager prøver af brødhveden, analyserer kornet, maler det til mel og prøver at bage med det. Resultaterne har foreløbig været meget skuffende, fortæller indkøbsdirektør Ivan Pedersen fra Cerealia Danmark, en af de største danske melproducenter, til epn.dk.