I forbindelse med lovkravet om indberetning af forbrug af sprøjtemidler er der for alvor kommet fokus på de enkelte midlers godkendelse i forhold til afgrøder, afstande til vandløb, doseringer og tidspunkt for anvendelse.

Hvis man arbejder med planlægning og udførelse af sprøjtninger i landbruget, kan man helt sikkert nikke genkendende til, at man efterhånden skal have tungen mere end lige i munden for at kunne følge med og for at kunne overholde alle regler i praksis.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Vi har vænnet os til at bruge it-systemer som et naturligt redskab til både planlægning og indberetning af gødningsforbruget. Og for de fleste er det også en helt uundværlig del af hverdagen.

Helt i tråd med udviklingen omkring os er turen nu kommet til, at vi ud over at have styr på vores brug af planteværn fra A til Z, også skal indberette det. Det kan gøres på flere måder i praksis, og ingen måde er nødvendigvis mere korrekt end den anden. Der er bare meget stor forskel på, hvor mange arbejdsgange der skal til, før man er nået hele processen igennem med alt lige fra planlægning over udførelse og til indberetning i sidste ende.

Middeldatabasen - din guide på nettet

For at sikre korrekt anvendelse af et bekæmpelsesmiddel, skal der være viden om følgende: hvilke afgrøder er midlet godkendt i, hvilke skadevoldere kan bekæmpes, hvad er den maksimale dosering, restriktioner i anvendelsestidspunkter og restriktioner for særlige områder, hvor midlet ikke må anvendes (for eksempel afstand til vandløb). Alle disse oplysninger fremgår af midlernes etikette.

Etikettetekster er svære at finde rundt i, og ofte er problemet, at man ikke har aktuelle midler på lager, når sprøjteplanen skal laves. Via pl

Nemmere hverdag og større sikkerhed

Men selv på nettet, kan det indimellem stadig være en udfordring for både konsulenter og landmænd at finde frem til præcis den information, man skal bruge. Det skyldes blandt andet, at der anvendes forskellige benævnelser for den samme afgrøde på forskellige midler. Ældre godkendelser indeholder ofte benævnelsen ?Korn? mens afgrøderne på midler med nyere godkendelser er nævnt mere specifikt eks. ?Vårbyg?. Desuden er tekstmængden ofte meget stor og dermed svær at få læst fra start til slut.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Med den forholdsvis nyudviklede it-kontrol, Planteværnstjek, som i dag findes i markprogrammet Næsgaard Mark, er opslaget i middeldatabasen blevet automatiseret. Resultatet af kontrollen vises som en smiley-ordning med røde, gule og grønne smileys alt efter resultatet.

- Det sparer en masse tid, giver overblik og tryghed for alle brugere, siger Tina Bjerregaard, Datalogisk A/S, der står bag Næsgaard Mark.

- Med det rette markprogram og brug af tilgængelig information på internettet bliver både hverdagen nemmere, og sikkerheden for korrekt anvendelse bliver betydeligt større. Det er blandt andet fordi, det i dag er muligt at styre planlægning, kontrol af midler, journalskrivning og indberetning fra samme sted, siger Tina Bjerregaard, som derfor konkluderer, at intelligent håndtering af planteværn bestemt er værd at overveje.