Abonnementsartikel

Ingen landmænd bød på stor svineproduktion, der var under hammeren for anden gang midt i august. Realkredit Danmark købte svineproduktionen for 49 millioner kroner

En af de største svineproduktioner, der hidtil er gået på tvangsauktion, var under hammeren i Herning den 11. august. Tvangsauktionen blev fulgt af 20-30 landmænd fra nabolaget, men det var Realkredit Danmark, der til sidst bød 49 millioner kroner.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Realkredit Danmark lagde dermed 12 millioner kroner oven i de bud, kreditinstitutionen afgav, da svineproduktionen var under hammeren første gang.

Dengang bød Realkredit Danmark i alt 37,3 millioner kroner for de otte ejendomme, der var under hammeren.

For de 49 millioner fik realkreditinstitutionen to soejendomme, en slagtesvineejendom og fem planteavlsgårde. De kan rumme i alt 1425 søer plus smågrise og plads til at producere næsten 16.000 slagtesvin, og dertil er der 443 hektar, hvoraf de 394 hektar kan dyrkes.

20 til 30 lokale landmænd fulgte i formiddags auktionen, men der lød ingen bud fra tilhørerpladserne, der var endnu tættere besat under den første tvangsauktion. Nogle landmænd var interesseret i de første auktioner, andre i de sidste, mens en halv snes fulgte hele forløbet, der varede godt to timer.

Købsprisen på de fem ejendomme lå mellem 94.000 kroner og 98.000 kroner pr. hektar.