Abonnementsartikel
Med 2.900 hektar jord kan familien Horsch både afprøve nye ideer og drive moderne landbrug
Maskinbladet, Tjekkiet.
Den tyske virksomhed Horsch producerer redskaber til landbruget. På fabrikken produceres de forskellige redskaber, men ud over fabrikken ejer familien Horsch faktisk også et 2.900 hektar stort landbrug i Tjekkiet.
Og det er på arealerne i Tjekkiet, at de nye, sjove og specielle påfund bliver afprøvet - både maskiner, som senere bliver til salgsklare maskiner - eller maskiner, som ryger direkte i skraldespanden.
Landbruget er placeret i landsbyen Bukovina tæt på den større tjekkiske by Hradec Kralove øst for hovedstaden Prag.
Gården blev indkøbt i 2001 dels med det formål at afprøve ideer og prototyper fra Horsch dels at drive et topmoderne planteavls landbrug.
- Jorden er ret specielt her. Første gang, jeg stak en spade i jorden for at se på jordtypen, brækkede jeg spaden, fortæller Michael Horsch, der tilbage i 1984 stiftede virksomheden.
Jorden indeholder hele 70 procent ler. Det er voldsomt stiv jord, og afgrøderne i landbruget er overvejende majs til modenhed, hvede og forsøg med rapsdyrkning.
Den stive jord bliver dyrket pløjefrit, og det stiller store krav til maskinerne for at få mest muligt ud af jorden. Derfor passer landbruget til, at Horsch kan udvikle maskiner til resten af verden.
- Hvis prototyperne af maskinerne kan klare sig i denne jord, kan de næsten klare sig overalt i verden, fremhæver Michael Horsch.
Der er blevet prøvet mange maskiner af på landbrugets jord i årenes løb.
- Vi har tit sikret os, at der ikke var naboer i nærheden, når vi prøvede noget nyt af, for de ville alle ryste på hovedet hvis de så, hvad vi prøver af, fortæller Michael Horsch med et smil.
Strip-till systemet kræver sin maskine
- Vi startede tilbage i 2002 med at dyrke korn og majs i små kamme - det såkaldte strip-till-system, som er kendt fra Amerika, fortæller Michael Horsch om strategien i landbruget.
Men han påpeger dog, at udbytterne var yderst skuffende i den hårde jord.
Efter fem år med strip-till-systemet var Michael Horsch tæt på at droppe strategien - ikke fordi ideen var dårlig, men simpelthen fordi der ikke var maskiner, der magtede opgaven i den hårde jord.
Michael Horsch fandt dog ud af, at jorden ikke blevet varmet hurtigt nok op på de kamme, som blev lavet på jorden. Så afgrøderne havde faktisk ikke glæde af strip-till-systemet.
- En torsdag aften tegnede jeg en ny harve, som jeg forestillede mig den skulle se ud for at kunne klare opgaven og lave større kamme. Mandagen efter stod en prototype af harven på gården, og det er den vi bruger i dag beretter Michael Horsch.
Harven hedder nu Horsch Tiger DT, og den er bygget over Tiger-princippet. Tænderne sidder med 75 centimeters afstand og harven er seks meter bred. Der harves i 25 til 30 centimers dybde, og harven opkammer jorden, som afgrøden senere sås i.
For hård til rotorharve
- Rettidighed er alfa og omega med denne harve, fortæller Michael Horsch og forsætter:
- Det er vigtigt, at vi får harvet marken over med TigerDT harven mindre end en time efter, mejetærskeren har været på stykket. På den måde får vi "indkapslet" planterester, og derved får vi en hurtigere omsætning i jorden, forklarer han.
Hvis der skal være hvede på marken, bliver den sået maksimalt en time efter besøg af Tiger DT?en. Dette gøres med et otte meter bredt rotorharvesæt, som arbejder let i overfladen af kammene.
- Når vi kan se 60 procent af kornkernerne ligge oven på jorden efter såningen, ved vi, det er i orden, fortæller Michael Horsch.
- Jorden er simpelthen så hård, at selv en rotorharve har svært ved at gøre noget ved jorden og få placeret kernerne ordentligt. Men regn og frost henover vinteren får jorden til at åbne sig, og det får frøene til at arbejde sig ned i den korrekte dybde. Året efter kan vi høstes mellem 10 og 12 ton pr. hektar i hveden, forklarer han.
Majsen placeres i kamme
Da størstedelen af markplanen består af majs til modenhed, bliver den ligesom herhjemme først sået om foråret. Kammene, som dannes på marken efter harven, holder på fugten og er beskyttende mod sne vinteren over. Om foråret bliver majsen placeret præcist i kammene, og resultatet er yderst ifølge Michael Horsch yderst tilfredsstillende.
- På nogle marker har vi undladt at køre med harven i forageren, og der er tydelig forskel på majsplanterne, vurderer Michael Horsch.
Han forventer et udbytte på knap otte ton pr. hektar i forageren og hele 12 ton majs pr. hektar, hvor strip-till-systemet er praktiseret på marken.
Høst af majsen til modenhed, var landbruget faktisk det første til at gøre i Tjekkiet.
- Det er vigtigt, at vi kører med det helt rigtige plukkebord i majsen. Bordet skal nemlig kunne knuse majsplanteresterne tilstrækkeligt til at det fungerer i vores system, tilføjer Michael Horsch, som råder over et 12 rækket Geringhoff plukkebord.
Redskabsstyring er vejen frem
Tiger DT-harven er som så mange andre harver på det store Horsch-landbrug redskabsstyret med GPS.
- Vi købte det første RTK-GPS system i 2003 og har kørt med det siden, siger Michael Horsch og vurderer, at denne nye teknologi er den eneste rigtige vej frem.
- Problematikken omkring indkøb af autostyring i dag er den samme, vi så med airconditionen for år tilbage. Hvem vil i dag afsted i en maskine uden aircondition? Det samme gælder autostyringen. Om få år er det fast inventar på moderne landbrugsmaskiner, mener Michael Horsch.
Til sæsonen 2011 er der på den tjekkiske fram blevet lavet køretøjer, så landbruget kan praktisere faste kørespor med hjulafstand på tre meter og systemer, der går op i sprøjtebredder på 36 meter.
Der er blandt andet blevet købt tre nye John Deere 8345RT bæltetraktorer med en sporvidde på tre meter, samt to af de helt nye John Deere-mejetærskere til sæson 2012.
