Det er ikke landbruget, DLR Kredit kan takke for overskuddet i halvårsregnskabet, som også er skrumpet betydeligt i forhold til samme periode i 2010.

Resultatet på 72 millioner er påvirket af flere forskellige faktorer - især er udlånet til landbruget gået helt i stå. 

Artiklen fortsætter efter annoncen

Kun tre procent af udlånsaktiviteterne i første halvår 2011 var til jordbrugsejendomme, og otte procent ejerboliger (boliglandbrug). De resterende 89 procent af nye lån blev bevilliget til byerhvervsejendomme.

Også en negativ kursregulering var med til at skære i overskuddet.

DLR Kredit nedskrev omkring 60 millioner kroner, hvilket er cirka det samme belød som første halvår 2010.

Kreditforeningen er dog fortsat optimistisk i forhold til det samlede resultat i 2011. Forventningerne ligger på mellem 350-400 millioner kroner. Forventningen er uændret i forhold til den, der fremgik af årsrapporten samt årsregnskabsmeddelelsen for 2010.