Abonnementsartikel
Godt et år efter, at regeringen og Dansk Folkeparti liberaliserede landbrugsloven, er der ingen synlige resultater. Den økonomiske krise får skylden.
Liberaliseringen af landbrugsloven har endnu ikke sat fart på strukturudviklingen i det danske landbrug. Resultaterne kommer, når krisen er ovre, lyder det både fra Landbrug & Fødevarer og lektor ved Fødevareøkonomisk Institut. Det skriver altinget.dk.
Regeringen og Dansk Folkeparti besluttede i Grøn Vækst, at landbruget skulle have en håndsrækning for at sikre mere vækst i det trængte erhverv. Metoden var at lempe en bunke krav til landmændene, hvor blandt andet grænsen for antallet af dyreenheder pr. bedrift, og hvor mange hektar jord den enkelte landmand maksimalt må eje, blev ophævet.
Men mere end et år efter at loven blev vedtaget, sker strukturændringerne i stort set samme hastighed som før liberaliseringen.
- Helt overordnet er der ikke sket det, som de værste kritikere frygtede med landbrugsloven, men det er for tidligt at sige, om det har noget med lovgivningen at gøre, siger lektor ved Fødevareøkonomisk Institut Alex Dubgaard til altinget.dk.
L&F: Det bliver bedre
Erhvervspolitisk direktør i Landbrug & Fødevarer, Lone Saaby, er enig og peger ligesom Alex Dubgaard på, at den økonomiske krise har bremset strukturudviklingen ved at skabe dårlige vilkår for salg af landbrugsejendomme.
Hun er dog stadig tilfreds med liberaliseringen, som, hun mener, er et skridt i den rigtige retning. Derfor handler det om at væbne sig med tålmodighed, for strukturændringerne vil komme, når krisen er overstået, lyder det.
- Mulighederne er der stadig, og lur mig om ikke der begynder at ske noget, i takt med at økonomien bliver bedre, siger Lone Saaby og peger på, at flere landmænd så småt er begyndt at tjene penge igen.
