På Forskningscenter Foulum, Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet, har man netop færdiggjort den eksperimentelle del af et forsøg, hvor der via en ny forsøgsmodel indhentes en masse informationer om omsætningen af næringsstoffer inde i soen samt den tilhørende produktion af råmælk og mælk. Informationerne skal give svar på, hvordan drægtige og diegivende søer skal fodres for at sikre den mest optimale råmælks- og mælkeproduktion.
Forsøget sker under ledelse af seniorforsker Peter Kappel Theil. Han fortæller, at det er det eneste forsøg af sin art i verden.
- Vi undersøger nemlig omsætningen af næringsstofferne fra foderet kvantitativt. Det vil sige, at vi i princippet kan måle, hvordan alle næringsstoffer transporteres rundt i kroppen, hvad de omdannes fra, hvad de omdannes til, hvor de aflejres henne, og hvornår de eventuelt mobiliseres, siger han.
Det er Peter Kappel Theils forventning, at den nye viden kan bruges til at reducere pattegrisedødeligheden hos de danske søer. De føder i dag et rekordantal grise, som de har svært ved at passe på grund af en utilstrækkelig råmælks- og mælkeproduktion.
Forkert fodring af søerne
Som Peter Kappel Theil ser det, sker der en forkert fodring af søerne i øjeblikket.
De fleste søer sættes ind i farestalden én uge før faring. I farestalden skiftes de med det samme over på det energirige diegivningsfoder, som indeholder for meget fedt i forhold til søernes behov på dette tidspunkt. Der skal nemlig ikke bruges fedt til fostrene, der fødes uden fedtdepoter. Overskuddet af fedt aflejres derfor på soen. Samtidig vil en del af foderets stivelse blive omdannet til fedt og aflejret i kropsdepoterne, da soen som regel er i positiv energibalance.
Peter Kappel Theil mener, at det vil være mere optimalt, at tildele søerne mere protein i den sidste uge inden faring, da det er her, fostrene virkelig tager på og danner muskelmasse, som de skal bruge protein til.
- Det kan ske ved at give søerne en topdressing af protein på deres foder i den sidste uge inden faring, siger han.
De første dage efter faring skal søerne igen fodres efter deres eget behov og ikke grisenes. Mælkeproduktionen går i gang på andendagen efter faring, men i begyndelsen er mælkeproduktionen lav.
- Hvor lav ved vi faktisk ikke, og det er også en af grundene til at disse målinger bliver ekstra interessante. Jeg tror, de fleste søer overfodres med protein og fedt lige efter faring, siger Peter Kappel Theil.
Overfodres søerne med protein og fedt, sker der en øget fedt- og muskelaflejring, som har en negativ effekt på mælkeproduktionen.
- En løsning kunne være at fodre søerne med halvt drægtighedsfoder og halvt diegivningsfoder i dagene efter faring, siger han.
Endelig skal foderstyrken kun gradvist øges til ad libitum fodring med diegivningsfoder over de første 10-14 dage efter faring. Det gælder altså ikke om at få så meget foder i søerne som muligt efter faring for at opnå en god mælkeydelse.
Men hele forsyningen af næringsstoffer skal ses efter, hvis det står til Peter Kappel Theil.
- Og den skal i højere grad være afhængig af managementforholdene i den enkelte besætning, siger han.
Læs mere i den nye udgave af Hyologisk, der udkom fredag den 5. august 2011. Der kan bestilles abonnement på telefonnummer: 76207970 eller www.hyologisk.dk.
