Hver en kvadratmeter er inddraget

Jørn Hounsgaard, Videbæk, ændrede i foråret på sit staldssystem, så besætningen på 300 søer nu både er 2013- og UK-godkendt. Det har han kunnet klare uden at reducere antallet af søer og uden at bygge til ? og uden at skulle gennem en miljøansøgning. Til gengæld er der ikke mere plads til den lille slagtesvineproduktion baseret på de smågrise, der ikke kunne sælges.

I alt har det kostet investeringer på cirka 125.000 kr., men så har han også selv stået for det meste arbejde.

Også drivgangen er inddraget

Drægtighedsstalden plejer at være afdelingen, der giver pladsproblemer, når søerne skal slippes løs. Men Jørn Hounsgaard har altid haft god plads i drægtighedsafdelingen, så de 160 pladser, der var i den gamle indretning, er blevet reduceret til 130 fordelt på seks stier. Men for at få plads nok er hver en kvadratmeter inddraget. Det vil sige, at drivgangen er blevet inddraget, så der er blevet plads til 23 søer i hver sti ? normalt er holdene på 21 til 22 søer.

I stedet er der indsat teleskoplåger, så Jørn Hounsgaard kan lukke søerne sammen i den ene side af stalden, når søerne fra de fjerneste rum skal flyttes til farestierne.

- Jeg havde besøg af en ERFA-gruppe, som syntes, det så besværligt ud. Men der er jo kun en gang hver anden måned, at søerne fra de fjerneste stier skal flyttes, og så tager det kun fem minutter ekstra. Og når jeg så har åbnet til stierne, sørger jeg for ved samme lejlighed at flytte det næste hold søer fra løbeafdelingen ind i drægtighedsstierne.

Denne løsning med teleskoplåger har Jørn Hounsgaard selv udtænkt. Han har i det hele taget selv tegnet de ændringer, der skulle til i staldene for at opfylde de nye krav. Han har haft den lokale svineproduktionskonsulent til at vurdere hans planer, men har ellers selv stået for både tegning og udførsel. Derved har han kunnet holde udgifterne nede.

Bokse både med og uden baglåge

En af grundene er også, at han har kunnet udnytte den gamle gulvprofil. Dog har han for at få fast gulvareal nok, måttet udskifte nogle af de gamle spalter med miljøspalter.

Desuden er inventaret i stor udstrækning genanvendt. De gamle bokse langs ydermurene i drægtighedsstalden står der stadig, men er forsynet med nye 2013-baglåger, så søerne kan æde i fred og lukkes ind, hvis der er behov for inspektion. Dog er det kun halvdelen af boksene, der har fået en baglåge monteret.

- Og jeg synes faktisk, det fungerer lige så godt i stierne, hvor boksene er uden baglåge, siger Jørn Hounsgaard.

Fodringsanlægget i drægtighedsstalden er bibeholdt og fungerer som hidtil i boksene langs ydermurene. Men da boksene ikke giver foderpladser nok, gulvfodres der fra de foderautomater, der er bibeholdt i midten af stalden.

Nyinvesteringerne i drægtighedsafdelingen er baglåger, teleskoplåger, miljøspalter og overbrusning.

Fik testmodeller monteret

Også boksene i løbeafdelingen er genbrug. Her er det 2013-baglåger fra Jyden Bur, der er monteret. Her var ornestierne tidligere i midten med sobokse på hver side. Først blev al inventaret fjernet, hvorefter nye ornestier blev placeret langs den ene side med poltestier imellem. Foran stierne er de gamle sobokse - 25 stk. - sat op, men nu med Jyden Burs 2013 baglåger monteret.

- Da jeg snakkede med Jyden Bur om baglåger, var det nogle nye låger, de var ved at udvikle, så det var nogle testmodeller, jeg fik sat op. Men firmaet har været god til at følge op med rettelser, hvis der var noget, der kunne fungere bedre. Så jeg er vældig tilfreds med disse låger. Jeg synes, de fungerer fint. Især er jeg tilfreds med, at det er en enkel løsning med låger fri for fjedre og andre mekaniske dele, der slides, men samtidig har en enkelt låsemekanisme, der er let at betjene, siger Jørn Hounsgaard.

Dejligt, når søerne er faldet til ro

Han kan se, at søerne i stor udstrækning ligger i boksene. Især i perioden omkring deres brunst foretrækker de boksen frem for fællesområdet, og han er da heller ikke ubetinget enig i, at 2013-reglerne medfører bedre dyrevelfærd.

Han bryder sig ikke om den skrigen og skrålen, der er i løbeafdelingen, når søerne tages fra og lukkes sammen. Det har da også kostet flere søer, der er gået ned på grund af det hårdere miljø i storstierne.

- Det er dejligt at se søerne, når de er faldet til ro, men indtil da mener jeg ikke, der er tale om dyrevelfærd, Og jeg mener også, at mine søer havde det bedre i det gamle system. Man kan undre sig over så megen virak, der er om slagmærker på grisene på slagterierne, mens det er åbenbart i orden, at søerne tærsker hinanden.

- Tidligere lå jeg med 18 procent 1. lægs søer. Jeg har flere ældre søer, der havde fået både 10 og 11 læg, og det har været hårdt for dem at blive lukket samen, så jeg har i de første måneder været oppe på 24-25 procent gylte, men regner med fremadrettet at komme til at ligge på 22-23 procent 1. lægs søer, siger Jørn Hounsgaard, der ellers forventer at kunne holde samme produktionsresultater som hidtil. Det vil sige cirka 27 fravænnede grise pr. årsso, som sælges i fem ugers alderen ved en vægt på cirka otte kg.

Ingen plads til slagtesvin

Det, der ikke er blevet plads til i løbeafdelingen, er gyltene.

De er blevet forvist til de stier, hvor han tidligere havde slagtesvin.

Han fedede cirka 150 slagtesvin op. Det var de smågrise, han ikke kunne sælge. Nu må smågrisene lade livet.

- Det har været prisen, for det ville være for dyrt at bygge nyt til de få grise, det drejer sig om, sige Jørn Hounsgaard.