I den nye udgave af Hyologisk, der udkommer på fredag, kan I læse om, hvordan man på Forskningscenter Foulum, Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet, netop har færdiggjort den eksperimentelle del af et forsøg, hvor der via en ny forsøgsmodel indhentes en masse informationer om omsætningen af næringsstoffer inde i soen samt den tilhørende produktion af råmælk og mælk.

Informationerne skal give svar på, hvordan drægtige og diegivende søer skal fodres for at sikre den mest optimale råmælks- og mælkeproduktion. Forsøget sker under ledelse af seniorforsker Peter Kappel Theil. Han fortæller, at det er det eneste forsøg af sin art i verden.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi undersøger nemlig omsætningen af næringsstofferne fra foderet kvantitativt. Det vil sige, at vi i princippet kan måle, hvordan alle næringsstoffer transporteres rundt i kroppen, hvad de omdannes fra, hvad de omdannes til, hvor de aflejres henne, og hvornår de eventuelt mobiliseres, siger han.

Det er Peter Kappel Theils forventning, at den nye viden kan bruges til at reducere pattegrisedødeligheden hos de danske søer. De føder i dag et rekordantal grise, som de har svært ved at passe på grund af en utilstrækkelig råmælks- og mælkeproduktion.

To eller fem kg råmælk?

Udviklingen af yveret tager fart allerede en måned før faring. Selve produktionen af råmælk foregår den sidste uges tid før faring.

- Råmælk er noget helt andet end mælk. Makrokemisk indeholder råmælk meget mere protein og mindre laktose (mælkesukker) end mælk. Derudover findes der en masse antistoffer og bioaktive stoffer som eksempelvis vækstfaktorer i råmælken, der gør råmælken meget vigtig for grisene, siger Peter Kappel Theil.

Der er stor forskel på, hvor meget råmælk søerne producerer.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- De bedste søer producerer måske fem kg, mens de dårligste søer kun præsterer et til to kg. Det har stor indflydelse på grisenes evne til at overleve.

- Vi ved ikke rigtigt, hvorfor der er den forskel? Men det er noget af det, vi håber, denne undersøgelse kan være med til at afdække, siger Peter Kappel Theil.

- Tidligere undersøgelser viser eksempelvis, at man kan sikre 40 procent mere energi til grisene via søernes fodring en uge inden faring. Og at de grise, der får mest råmælk, har den mindste dødelighed. Der er altså noget at komme efter, hvis man kan afdække sammenhængene mellem fodring og mobilisering af næringsstoffer samt produktion af råmælk.

Læs mere i den nye udgave af Hyologisk, der udkommer på fredag 5. august 2011. Der kan bestilles abonnement på telefonnummer 76207970 eller www.hyologisk.dk.