Mælk, drikkeyoughurt, Cocio og Starbucks iskaffe kan købes i Zoo Københavns nye mælkeautomat, der er placeret ved køerne i Børnezoo. 

- Ved at skifte sodavandsautomaten i Børnezoo ud med en mælkeautomat kan vi ikke alene tilbyde gæsterne et sundere alternativ til sodavand, men også tilbyde eksempler på produkter fra danske køer, som er del af den husdyrudstilling, gæsterne kan opleve hos os, fortæller Palle Juhl Taulov, som er direktør i Food & Shop, Zoo København. 

Artiklen fortsætter efter annoncen

Mælkeautomaten er den første drikkevareautomat i Danmark, som udelukkende indeholder mejeriprodukter og lanceringen i Zoo København sker i tæt samarbejde med Arla Foods. Arla lejer mælkeautomaten, mens Zoo står for den daglige drift af automaten. 

- Vi har allerede fået flere positive tilkendegivelser fra gæster, og salget går over al forventning, fortæller Palle Juhl Taulov.