Abonnementsartikel
Der skal sprøjtes cirka 6.000 hektar årligt, for at økonomien ved en selvkørende sprøjte er bedre end for en trailersprøjte
Jesper Bloch Nielsen har som et led i sin uddannelse til agrarøkonom set nærmere på økonomien i en selvkørende sprøjte. Ideen til at skrive om selvkørende sprøjter har han fået efter at have været sprøjtefører på en engelsk planteavlsgård i tre år.
Ifølge Jesper Bloch Nielsen har selvkørende sprøjter flere fordele, som gør dem interessante ? også for danske landmænd. Fire-hjulsstyring, variabel sporvidde og øget frihøjde gør, at de laver væsentligt mindre køreskade i afgrøder som for eksempel raps, kartofler og majs. Derudover er kapaciteten på en selvkørende sprøjte er minimum 10 ? 20 procent højere end på en traditionel trailersprøjte.
Listepriserne på selvkørende sprøjter starter ved cirka 1,45 millioner kroner og slutter for de store modeller på cirka 2,25 millioner kroner. Hvis man regner med en prisforskel på mellem 600.000 og 700.000 kroner fra en trailersprøjte til den billigste selvkørende sprøjte, så har Jesper Bloch Nielsen regnet sig frem til, at der skal sprøjtes cirka 6.000 hektar, for at det kan betale sig, at investere i en selvkørende sprøjte frem for en trailersprøjte. Afhængigt af sædskiftet, vil det typisk svare til en ejendom med cirka 1.000 hektar.
Læs hele artiklen i det nyeste nummer af Agrologisk, der udkommer fredag den 8. juli. Der kan bestilles abonnement på www.agrologisk.dk eller 7620 7920.