Kvaliteten af den udsæd, vi køber, har stor betydning for den vare, vi høster på markerne. Derfor kan det være relevant at se nærmere på kvaliteten af den såsæd, vi køber.
Hvad står der på sækken, og kan man regne med, at kvaliteten er i orden?
Plantedirektoratet har i de senere år opgjort, at der i fire til ni procent af de certificerede såsædspartier har været så store fejl og mangler, at producenterne af såsæden ifølge reglerne i bekendtgørelsen for certificeret såsæd har været erstatningspligtige over for de landmænd, der har brugt såsæden.
Læg hertil alle de tilfælde, hvor der har været fejl og mangler i solgte partier, men hvor fejlene og manglerne ikke har været tilstrækkelig store til at udløse erstatning.
Ringe erstatning
Udover at det er et irritationsmoment at se på en hvedeafgrøde med iblanding af eksempelvis rug eller andre hvedesorter, så kan det også have stor økonomisk betydning, hvis den leverede udsæd ikke har den ønskede spiringsprocent, eller hvis den indeholder gold hejre eller andre problematiske ukrudtsarter.
Og så er det en mindre trøst, at den erstatning, der bliver givet, kun udregnes som en procentdel af udsædens pris, og at man som landmand normalt ikke får erstatning for det tab, man ufrivilligt bliver påført.
I juli-udgaven af Agrologisk kan du læse om de mest almindelige fejl og mangler i det udsæd der bruges på markerne i Danmark. Ligesom der på Plantedirektoratets hjemmeside findes en oversigt over, hvordan de enkelte udbydere af udsæd har klaret sig ved kontrollen af sædekornspartier fra 2009/2010.
