Vandingstrug kan indeholde hormonforstyrrende eller sundhedsskadelige stoffer. Men med et nyt drikkekar fra OK Plast i Horsens er der ifølge producenten ingen risiko for tungmetaller eller blødgørere i materialet, da det er produceret af råvarer og tilsætningsstoffer, der er godkendt til fødevarebrug.

For at opnå en lang levetid udendørs er plasten beskyttet mod solens ultraviolette stråler. 

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

Drikkekarret fås i to varianter. En med svømmerventil, der sørger for konstant vandstand i truget, og en model uden, som kræver manuel påfyldning. Vandingstruget har et rumindhold på knap 200 liter. 

- Udformningen af drikkekarret er enkel, så jeg let kan gøre det rent. Svømmerventilen sørger for en konstant vandstand, så dyrene ikke kommer til at mangle vand, fortæller landmand Brian Madsen, der netop har taget et af de nye drikkekar i brug til sine 60 økologiske køer.