Abonnementsartikel

Ove Søndergaard, Ll. Svendlund, syd for Herning arbejder med to systemer af autostyring, der er forskellige både i pris og præcision

På sin Fendt 820 kører Ove Søndergaard med et Leica RTK autostyringssystem, som har en præcision på nogle få centimeter, mens han har valgt at monter et betydeligt billiger OnTrac2 system fra AgLeader på den store New Holland 8040.

Hvor systemet fra Leica kræver indgriben i traktorens hydrauliksystem, så monteres OnTrac2-systemet som en enhed på traktorens ratstamme, og når systemet tilkobles, overtager en lille elmotor styringen af traktoren.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Fendt?en anvendes først og fremmest som så- og sprøjtetraktor, og derfor valgte vi RTK-løsningen, hvor præcisionen er på nogle få centimeter, og hvor sporene altid kan genfindes. Den store traktor går mest for harven, og her behøver vi ikke den samme præcision, og vi kan også godt leve med, at signalet driver, så sporene flytter sig, siger Ove Søndergaard.

Med og uden abonnement

Det OnTrac 2-anlæg fra AgLeader, som Ove Søndergaard selv har monteret, koster cirka 35.000 kroner, mens det koster cirka 95.000 kroner at få monteret RTK-anlægget og skærmen fra Leica i en traktor, der er forberedt til autostyring.

For at modtage korrektionssignalet til RTK betaler den midtjyske planteavler et årligt abonnement på 8.000 kroner. Havde han to traktorer med RTK, ville abonnementet falde til 5.500 pr. enhed.

OnTrac 2-anlægget har han valgt at køre på det gratis Egnos-signal.

- RTK-anlægget fungerer suverænt godt, og vi har kun enkelte steder, hvor der er svag dækning. Men da den store traktor for det meste kører med harven, synes jeg, at RTK-løsningen var for dyr i både indkøb og abonnement.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- OnTrac 2 anlægget fungerer efter hensigten, og vi kan sagens springe hvert andet træk over, når vi kører med harven. Men signalet kan godt skride lidt i løbet af en arbejdsdag, og frem for at skulle side og korrigere sporet på terminalen, vælger vi ofte at slå anlægget fra, når vi kører tilbage og harver de manglende træk, forklarer Ove Søndergaard.

Han er godt tilfreds med anlægget, som betyder at han kan hyre løs medhjælp til at harve og samtidig får udført arbejdet præcist og helt lige.

AgLeader-anlægget kan lige som Leica anlægget, levere signal til GPS-Switch´en på marksprøjten, så sprøjteopgaver kan udføres med stor præcision af begge traktorer.

Kan opgraderes

Kristian Nørby Nielsen, Datalogisk, der forhandler AgLeader, forklarer, at OnTrac 2 anlægget kan køre med alle typer signaler lige fra det gratis Egnos og til det præcise RTK.

- En del kunder vælger i dag Omnistar, der har en præcision på 10 - 15 centimeter. Mange brugere anvender uden problemer systemet på traktoren foran såmaskinen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- For at modtage Omnistar, skal der lige som på RTK betales et abonnement. Man kan godt starte med at købe et anlæg til det gratis signal og siden opdatere det til en af de mere præcise løsninger, forklarer Kristian Nørby Nielsen.

GPS på sprøjten

Ove Søndergaard nøjes ikke med at køre med autostyring på traktorerne. Han har også fået monteret GPS-Switch på sin Amazone sprøjte. Systemet arbejdet sammen med traktorens GPS, og når først det yderste træk rundt om marken er sprøjtet, åbner og lukker systemet automatisk for bomsektioner eller hele bommen, når der køres i kiler eller ud i forageren.

- Vi kører med en bom på 36 meter, og ved manuel betjening kan det være vanskeligt at vurdere, hvornår der skal åbnes og lukkes for sprøjtevæsken. Men det ved automatikken, og jer er overrasket over, hvor præcist det fungerer, og efterhånden kan jeg overhovedet ikke forestille mig at skulle køre med en sprøjte uden automatik, siger Ove Søndergaard.

Han driver planteavl på 350 hektar og indgår i et maskinsamarbejde med to naboer, hvor der i fællesskabet drives cirka 800 hektar.