Abonnementsartikel

Mange raspmarker har i år blomstret over en forholdsvis lang periode som følge af massive angreb af glimmerbøsser og tørke. Spørgsmålet er derfor, om det giver anledning til ændret praksis i forhold til høst af rapsen?

Glimmerbøsse-angrebene har været meget kraftige i år. Faktisk kraftigere end nogensinde før, og det har fået hovedparten af skylden for, at rapsens blomstring mange steder var tynd ved første blomstring. Ifølge Lene Mathiasen, planteavlskonsulent hos Heden og Fjorden, skyldes det både, at glimmerbøsserne fløj ind i stort antal, og at insekticiderne på grund af kraftig vækst i rapsen kun virkede i tre til fire dage.

I en artikel i juli-udgaven af Agrologisk skriver hun, at rapsdyrkerne derfor var bagud med at sprøjte mod angrebene fra start. Da afgrøden tilmed manglede vand på mange marker, har det efterladt mange rapsmarker meget uensartede. Derfor vil der på mange marker være en risiko for, at afgrøden modner over en længere periode end sædvanligt. Lene Mathiasen mener derfor, at det er vigtigt, at man i god tid inden høst tager stilling til, om rapsen skal høstes direkte - eventuelt med en forudgående nedvisning - eller om man er bedre stillet ved at skårlægge den.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Timing er afgørende

Uanset om der skal skårlægges eller høstes direkte, er timingen en vigtig faktor for at opnå maksimalt udbytte. Det er vigtigt at få kigget på planterne og konstateret, hvordan modningen af skulperne er både på hoved- og sideskud. Argumentet mod direkte høst er ofte, at der er risiko for stort dryssespild. Men den risiko har i tidligere år med mere normal længde af blomstringsperiode ofte været stærkt overvurderet. Fordelen ved den direkte høst er, at rapsen, når den står på roden, fortsat vil optage næring i skulperne og dermed øge udbyttet så længe, der er opadgående saftstrøm i planterne.

Er der meget ukrudt i afgrøden, kan det give anledning til skårlægning. Men hvis direkte høst er det oplagte valg, bør rapsen nedvisnes inden høst for at undgå høstbesvær. Nedvisning med glyphosatmidler skal ske to til fire dage før skårlægningstidspunktet. Der går to til tre uger fra nedvisningstidspunktet til optimalt tidspunkt for tærskning. Reglone bruges to dage efter tidspunktet for skårlægning og er hurtigere-virkende end glyphosatmidler.

Når afgrøden begynder at gulnes, er det tid til at tage stilling til, om afgrøden skal skårlægges. I rapsmarker med udpræget tvemodenhed kan skårlægningen trækkes en uge i forhold til normal skårlægningstid for at afvente modning af sideskud. Der skal dog tages et kritisk blik på vejrprognoserne, når der som sidste år har været ustabile vejrperioder i høst. Ved skårlægning af rapsen vurderes afmodnede topskud at være bedre beskyttelse end ved nedvisning. Med i vurderingen af om rapsen skal skårlægges, skal også indgå en vurdering af, om afgrøden er tynd og eventuelt beliggende på særligt vindfølsomme arealer. Er der mange hektar med vinterraps, kan dele af arealet skårlægges for at sprede høsttidspunktet og derved øge kapaciteten i høsten.

Læs hele artiklen om høst af tvemoden raps i det nyeste nummer af Agrologisk, der udkommer fredag den 8. juli. Der kan bestilles abonnement på www.agrologisk.dk eller 7620 7920.