Hård jord, magre udbytter og dårlige priser på høsten er nogle af de bitre erfaringer, som Bo Hansen Hollænder har høstet efter at have drevet landbrug i Midtsverige i et par år.
Han solgte sin planteejendom ved Bramminge ved Esbjerg i 2008 og fik en god pris for den. Pengene skulle reinvesteres, og valget faldt på en idyllisk beliggende herregård i Axvall ved Skara imellem de to store søer Vänern og Vättern.
Prisen var 5,4 millioner kroner for den 80 hektar store ejendom, som han havde fundet via de svenske landmænds landsorganisation LRF.
Bo Hansen Hollænder havde ellers kigget på landbrug i England, Tyskland og Frankrig, men sprogbarrierer, afstanden til Danmark og den billige jord gjorde altså, at Sverige blev foretrukket.
Advarer andre
Men det blev et dyrt valg, så nu advarer han sine danske kollegaer om at begå samme fejl, som han selv har gjort.
- Jeg havde ikke fået undersøgt forholdene ordentligt, inden jeg handlede. Havde jeg vidst, hvad jeg gik ind til, var Sverige blevet valgt fra, siger han.
Han fortæller om det slidsomme arbejde med de 80 hektar, som hører til ejendommen. De 20 hektar er lagt ud til græs, mens resten er til agerbrug.
Vendeploven, som han har givet en kvart million kroner for, koster ham 10.000 kroner om året i sliddele. Vel at mærke af den dyreste kvalitet, idet kun det bedste kan holde til det hårde arbejde i jorden.
- Överum-ploven vil være helt færdig efter fem til seks års brug. Og her snakker vi om sølle 60 hektar, fastslår han og tilføjer:
- Jorden er så hård og stenet, at materiellet simpelthen bliver rykket fra hinanden. Og selvom jeg har en stærk traktor, har den alt at gøre med at få trukket ploven.
Diesel bliver endnu dyrere
Han tør ikke at køre mere end 4,8 til 5,2 kilometer i timen, for nogle af de sten, der kommer op af jorden, vejer op til ti ton, og stensikringen når ikke at slå fra. Desuden er diesel blevet så dyrt i Sverige, at man er nødt til at spare på de dyre dråber i en helt anden målestok end i Danmark.
- Jeg bruger 20 til 35 liter i timen, selvom jeg kører så langsomt. Det svarer til, at jeg kan komme over en hektar i timen, forklarer han.
Han regner med, at det totale forbrug pr. hektar ligger på omkring 100 liter pr. år. Og brændstofprisen får en tand ekstra, når refusionen bortfalder til næste år.
- Standerprisen på diesel er lige nu 12 kroner pr. liter, og den pris kommer også til at gælde for landmændene, forklarer han.
Det er let i Danmark
- Det arbejde, jeg bruger på 60 hektar i Sverige, svarer til at drive 150 hektar i Danmark. Danskerne skulle bare vide, hvor let det er at dyrke jorden i Danmark. Men det finder man først ud af, når man har prøvet det her.
Udbyttet fra afgrøderne er magert. Bo Hansen Hollænder får ikke mere end fire ton pr. hektar ud af jorden. Og han er tvunget til at bruge vårsæd, for vinteren er så hård, at afgrøderne sjældent kan klare den,
- Selv vinterhvede har svært ved at klare 25 graders uafbrudt frost i to måneder. Jeg har derfor opgivet vinterafgrøder og har taget det lavere udbytte, som vårbyg og vårraps giver.
Fra den 1. april og en måned frem falder der ingen regn, da området har indlandsklima, mens høstvejret er ustabilt. De sidste to sæsoner har Bo Hansen Hollænder kun kunnet køre med den 20 fods store mejetærsker fra klokken halv to til klokken halv syv.
- Det har tit regnet om formiddagen, og inden det bliver nogenlunde tørt, er vi henne på eftermiddagen. Og det er lang tid om at tørre, da skoven holder på fugten. Det ukrudt, man ikke må sprøjte for i væksttiden, er også med til at holde på fugten, forklarer Bo Hansen Hollænder.
Det tager ham halvanden måned at få høstet de 60 hektar. Og når han har høstet, må han vente i lang tid på at få sine penge for høsten.
Venter på penge
- Det er jo helt vanvittigt, men der er ingen efterspørgsel på korn i Sverige, så ud over at få en lav pris for afgrøderne, skal man oven i købet vente et halvt år på pengene.
Bo Hansen Hollænder fik kun 34 kroner pr. hkg i sæsonen 2008/2009, så derfor regner han med at sælge næste høst til en dansk aftager. Også selv om der er 500 kilometer til aftageren.
- Der er kun to foderstoffer her. Den ene er Svenska Foder, som er ejet af DLG, og den anden er Lantmännen. Jeg har brugt Svenska Foder, for den ligger tættest på.
Han har 15 kilometer til den nærmeste foderstofhandel, mens der er 35 kilometer til den anden.
Udsæd er dyrt ? meget dyrt, og man skal ifølge Bo Hansen Hollænder ikke regne med at få noget foræret. Transportomkostningerne er store, og foderstoffirmaerne tager sig godt betalt for at fragte kornet.
Betale for leveringen
- Det koster omkring otte til 11 øre pr. kg, og hvor jeg hjemmefra er vant til, at foderstoffen kommer og læsser det af ved lejlighed og uden beregning, så skal man altså betale for leveringen her, siger han og tilføjer:
- Men det er ikke sikkert, at levering sker straks. Svenskerne rider ikke samme dag, som de sadler. Det kan give nogle problemer, som hvis man for eksempel løber tør for brændstof. Og det er jo skidt, når man står midt i høsten og ikke kan komme videre.
De dårlige forhold for det svenske landbrug som helhed betyder ifølge Bo Hansen Hollænder, at rigtig mange af hans svenske kolleger med små eller mellemstore landbrug har et arbejde ved siden af. Store arealer bliver lagt ud til græs for at spare på arbejdet.
Samtidigt undrer det ham, at reglerne for hektarstøtte favoriserer de fede jorde. Mens landmændene i syd kan oppebære 5.000 kroner pr. hektar aftager støtten gradvis jo længere mod nord, man kommer.
- Det ligner det system, som var oppe at vende hjemme i Danmark for nogle år siden, men det blev da heldigvis stoppet. Jeg kan godt forstå, at mange opgiver herovre, siger han og tilføjer, at han kender flere i lokalområdet, der har sat deres ejendomme til salg.
Strikse regler
Mens Danmark endnu ikke har fået rystet finanskrisen af sig, lyder der helt andre toner fra Sverige, der i mange henseender sprudler af fremdrift og optimisme. Det gælder blot ikke i landbruget, hvor Bo Hansen Hollænder oplever en mangel på investeringslyst og fortæller, at finansieringen følger meget strikse regler.
- Hvis du ikke kan dokumentere, at du kan tjene penge på det, du har, er der ikke noget at komme efter til udvidelser eller tilkøb. Og det er sådan set fornuftigt nok, for de svenske landmænd er ikke forgældede som de danske. Men det skaber ikke nogen udvikling. Der sker ingenting i svensk landbrug, siger han og fortæller om sit maskinhus på 1.000 kvadratmeter, der trækker besøgende fra nær og fjern.
- I Danmark bliver det bare betragtet som et maskinhus som så mange andre, men herovre er forholdene så beskedne, at folk ikke er vant til at se så store og velbyggede maskinhuse, forklarer han.
I maskinhuset står blandt andet en af området stærkeste traktorer, en Case IH MX Magnum 285 fra 2004. Måske ikke imponerende på den danske side af Øresund, men i Bo Hansen Hollænders hjørne af Sverige er det stort, og det fortæller lidt om, hvor beskedne forhold svenskerne har.
Sjældent flere end 120 heste
Mange af de svenske traktorer har følge Bo Hansen Hollænder sjældent flere end 120 hestekræfter. Traktorerne har mange år på nakken, men de har i reglen ikke kørt mange timer.
Bo Hansen Hollænder købte en af de sidste af Volvos egne modeller - en 2654 fra 1983 - med kun 5.000 timer på uret, da hans Case IH gentagne gange gik i stykker og stod på værksted i længere perioder.
- Volvoen står ligesom ny, og det viser, hvor lidt, traktorerne kører herovre, fortæller han.
Udover problemer med computeren på Case IH-traktoren, som han havde bragt med fra Danmark, havde Bo Hansen Hollænder også en del besværligheder med at få nummerplader på traktoren.
- Den skulle synes, men der manglede et stempel med data for udstødningsgassen på motorblokken. Det tog to og en halv måned og en udgift på godt 15.000 kroner, inden der kom plader på.
Ensom idyl
Det er ensomt at være alene oppe i den svenske idyl, idet Bo Hansen Hollænders familie bor på en lystejendom ved Bramminge. Han er derfor som regel alene på den svenske bedrift i fire til fem uger ad gangen, indtil han kører hjem igen.
- Hvis ikke det var fordi Bente (ægtefælle, red) brugte sine ferier heroppe, ville jeg blive idiot, udbryder Bo Hansen Hollænder og forklarer:
- Folk på landet besøger ikke hinanden, som vi gør hjemme i Danmark. Svenskerne kommer kun forbi, hvis de skal bruge eller levere noget.
En undtagelse er dog det aldrende ægtepar Gun og Gunnar Wallander, som har hjulpet den danske landmand mange gange.
En ting er savnet af kontakt med andre mennesker, men Bo Hansen Hollænder er mere bekymret for sin egen sikkerhed. Han går altid med sin mobiltelefon på sig.
- Landbrug er jo et farligt arbejde, og man er prisgivet, hvis uheldet er ude, for der kommer sjældent nogen forbi.
Bo Hansen Hollænder har besluttet sig for at tage et år mere, inden han træffer en beslutning om, hvad han skal stille op med sin naturperle.
- Den var jo et fund til pengene. En herregård på 80 hektar til godt fem millioner kroner i et naturskønt område. Det er billigt, men man kan bare ikke betale sine regninger med afkastet fra det, siger Bo Hansen Hollænder.
Udover en dejlig gård med en smuk beliggenhed finder han enkelte andre lyspunkter frem ved sit svenske landbrug.
- Ejendomsskatten ligger på 4.680 kroner om året uanset bedriftens størrelse. Der er ingen begrænsninger på brugen af kunstgødning, som koster omkring 400 kroner pr. hkg. Endelig er der ingen afgift på sprøjtemidler, forklarer Bo Hansen Hollænder og uddyber:
- Til gengæld må man ikke sprøjte ned inden høst, hvilket betyder, at korn ikke kommer under 17 procent vand i Sverige. Og det giver udgifter til tørring af kornet, der i forvejen er belastet af en dårlig pris.
- Alt i alt tror jeg, det er bedre at drive landbrug i Rusland end Sverige, siger han.
