Syv limousineavlere stiftede for 40 år siden - nærmere betegnet den 9. juli 1971 - det, vi i dag kender som Dansk Limousine Forening.

Og her 40 år efter kan foreningen og dens medlemmer fejre det med rekordtilmelding af limousiner til Landsskuet. 

Artiklen fortsætter efter annoncen

Der er 473 tilmeldte kødkvæg, heraf er de 119 limousiner. Dermed er en fjerdedel af alt kødkvæg på Landsskuet limousiner.

Limousine Verdenskongres i 2012

Sommeren 2012 sættes alle segl til, når Dansk Limousine Forening er vært ved den 20. Internationale Limousine Congress også kaldet ILC.

Sidst foreningen var vært ved et sådant arrangement var i 1990, hvor en masse udlændinge - selvfølgelig også med limousiner hjemme på marken - gæstede Danmark. ILC afvikles hvert andet år skiftevis inden for og uden for Europa.  

Kongressen forløber over i alt syv dage, hvoraf de tre dage er koncentreret omkring Landsskuet 2012 i Herning.