Direkte såning kræver anderledes tankegang

Der er kun solgt én Claydon såmaskine i Danmark. Den tilhører Alfred Olesen og hans søn Christian fra Hornsyld syd for Horsens. De har i længere tid været på udkig efter en maskine, der kan klare så arbejdet på ejendommens lerede jorder i én arbejdsgang.

- Det var Christian, der spottede maskinen i England, hvor han i tre sæsoner har fulgt udviklingen i de marker, der er sået med Claydon såmaskiner, fortæller Alfred Olesen.

Han tilføjer, at det har ført til, at de har købt en seks meter bred Claydon Hybrid-såmaskine, som bliver leveret i løbet af sommeren. Målet er, at de ved at så de cirka 300 hektar de dyrker direkte, kan reducere antallet af arbejdstimer og forbruget af dieselolie med 60 procent i forbindelse med etableringen af afgrøderne? og at omkostningerne derved kan reduceres med ca.1.000 kroner pr. hektar.

- Vi skiller os af med et fire meter bredt Amazone-rotor såsæt, en Lemken Smaragd-harve og to Lemken plove med henholdsvis otte og fire furer. I stedet har vi købt Claydon-såmaskinen, som er en demo-model, der har sået 200 hektar i England, fortæller Alfred Olesen.

På studietur til fabrikken

Ved at gå fra en arbejdsbredde på fire meter til seks meter bliver kapaciteten øget samtidig med, at udskiftningen af de mange maskiner betyder, at Christian og Alfred Olesen kan gå over til et dyrkningssystem med næsten faste kørespor.

Netop fordi den ny såmaskine bliver den første, der skal køre på dansk jord, har Alfred Olesen været i England for at se det arbejde, den laver. Første gang i efteråret og anden gang i maj, hvor han var til åbent hus på Claydon-fabrikken sammen med sin bror Sejr Olesen og sin gode ven Peter Juul Eggersgaard, som på ottende år driver sin ejendom i et pløjefrit system.

- Overgangen til at så direkte kræver en helt anden tankegang, og det har jeg helt klart skullet vænne mig til. Derfor er det godt at se og høre om nogle af de erfaringer, andre landmænd har gjort sig med maskinerne. Det var der rig mulighed for til åbent hus-arrangementet, hvor vi kørte rundt i området omkring fabrikken og fik lejlighed til at høre om de erfaringer, de engelske landmænd har med maskinen - og kan de gøre det så enkelt og få det til at lykkes på deres meget stive jorder, så burde vi også kunne, siger Alfred Olesen.

Strigling kan blive nødvendig

- Overgangen til direkte såning indebærer, at vores marker skal ligge urørt hen fra høst til vintersæden skal sås. Det kræver, at vi sætter en kort stub, og at vi får snittet og fordelt halmen jævnt over hele arealet, understreger Alfred Olesen.

På turen til England lærte han dog også, at der kan være behov for at køre markerne over med en stivtandet strigle for at fordele den snittede halm.

- Striglingen skal ifølge de engelske landmænd ske med 15 til 20 kilometer i timen og skal være så overfladisk, at græsukrudtet ikke dækkes til med jord, men provokeres til at spire. Samtidig er det vigtigt, at vi undgår at trække ukrudtsfrø fra kanterne af marken længere ind i marken, når vi strigler. Derfor vil vi sørge for, at vi vender 20 meter fra markskellet, når vi kører på langs af marken, fortæller Alfred Olesen.

Han er ikke bange for, at han ikke kan styre græsukrudtet, men understreger dog samtidig, at det kræver en sprøjtning med Roundup dagen før såningen af afgrøden ? og at der følges målrettet op med egnede græsmidler i afgrøderne.

- En af fordelene ved direkte såning er, at vi ikke roder så meget i jorden og derved ikke provokerer ukrudtet til at spire. Og da der tilmed er 30 centimeter mellem såtudene, forventer jeg, at der vil fremspire mindre ukrudt, end vi har været vant til på den pløjede jord, siger Alfred Olesen.

Vil så foragre først

Oprindelig var Alfred Olesen forberedt på, at grubbetænderne skulle arbejde i ned til 18 centimeters dybde for at løsne jorden i dybden. På besøget kunne han dog høre, at det er vigtigt at dybden reguleres individuelt fra mark til mark, og at det ofte er tilstrækkeligt at lade grubetænderne arbejde i cirka ti centimeters dybde. Hastigheden tilpasses tilmed efter forholdene, men umiddelbart regner Alfred Olesen med at kunne køre med otte til ni kilometer i timen.

Ved såningen vil han køre i en 15 graders vinkel i forhold til køresporene i marken. Derudover vil han tilså foragrene først, da såtænderne former nogle jordvolde, som tåler at bliver kørt på. Ved kørslen på de tilsåede foragre vil han dog så vidt muligt sørge for kun at køre på tværs af sårillerne. Det betyder, at han ikke vil køre ind og vende på forageren og vende, og at han derfor kommer til at bakke mere end normalt. Det vil kræve lidt tilvænning. Det gør overgangen til direkte såning også ? men det glæder han sig til at prøve kræfter med.