Abonnementsartikel

Nellemann Agros direktør, Otto Freiesleben, taler ud om det forestående stop som dansk importør af John Deere

- Det har været en sjov tid, og vi har været yderst tilfredse med samarbejdet. Det konkluderer Nellemann Agros direktør, Otto Freiesleben, efter det tidligere i dag onsdag 8. juni blev klart, at den danske importør af det amerikanske maskinmærke, John Deere, stopper.

Ifølge Otto Freiesleben er bruddet sket i ro og mag, og der er ingen krig mellem Nellemann Agro og John Deere International.

Afspil igen

Læs mere

Luk annonce

- Vi er blevet enige om det stille og roligt i fællesskab, fastslår Otto Freiesleben og fortsætter:

- Vi har vidst gennem den senere tid, at John Deere gerne ville gøre noget ved forhandlestrukture. Og vi har også for nogen tid siden lavet nogle omstruktureringer. Men vi kunne se, at vi ikke rigtig passede ind i John Deere Internationals fremtidsplaner. John Deere International vil gerne tættere på kunderne, fortæller den danske direktør, uden at ville gå yderligere i detaljer med, årsagen til ophøret af samarbejdet mellem de to parter.

Siden 1978 har den danske virksomhed været importør af John Deere. Men med udgangen af februar måned 2012 er det slut.

- Det betyder i realiteten at vi lukker. Så mine medarbejdere må jeg tage afsked med, og de må se sig om efter et andet job. Men det er for tidligt at sige, om de kan flyttes til andre aktiviteter inden for John Deere.

- Én ting er dog sikkert. Vi kører for fuldt blus frem til den sidste dag i februar, lover Otto Freiesleben.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det har været sjovt og spændende at være med så mange år og fået lov til at sætte sit præg på landbruget. I 1978 startede vi med to procents markedsandele. Der er sket meget siden dengang, fortæller Nellemann Agros direktør.