Årets andet halvår nærmer sig, og landmændene er opsatte på at komme på sprøjtekursus, så de fortsat kan sprøjte lovligt efter 1. juli. LandbrugMidtØst (LMO) afvikler i denne uge et sprøjtekursus, som efter planen skulle have været det sidste inden skæringsdatoen, men de 90 pladser på kurset var hurtigt fyldt op.
Derfor udbyder sprøjteekspert Hans Thostrup nu endnu et kursus for at give flere chancen til at nå at få papirerne i orden. Der er allerede 50 tilmeldte til det nyoprettede kursus, så hurtig tilmelding er en god ide.
Tilmelding til kurset, der koster 750 kroner inklusiv forplejning, kan ske på www.lmo.dk eller på telefon 8728 2647. Det foregår på LMO's adresse i Viborg:
Tirsdag 28. juni, klokken 9.00 - 16.30
LMO, Asmildklostervej 11, 8800 Viborg
Alle, der er omfattet af at skulle have sprøjtecertifikat eller sprøjtebevis, skal have et opfølgningskursus af 7,4 timers varighed hvert fjerde år.