Carsten Jensen, driftsleder på avls- og opformeringsbesætningen Marslundskov ved Struer, ejet af Martin Agerskov, oplevede igennem flere år nogle pludselige dødsfald hos højdrægtige søer, når sommeren rigtig satte ind med høje temperaturer.

- Det var især i den første uge med høje temperaturer, at søerne døde. Derefter var det som om, søerne vænnede sig til de høje temperaturer, siger Carsten Jensen i den nye udgave af Hyologisk, der udkommer på fredag.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det var desuden ofte de søer, der ikke havde lang tid til forventet faring – for eksempel kun 14 dage, som blev ramt af varmestress. Når søerne først havde faret, var der ikke de store problemer.

- Men vi kunne godt miste op til fem søer på en uge, hvis varmen rigtigt satte ind, fortæller han.

Døde hurtigt

Carsten Jensen er derfor ikke i tvivl om, at søerne døde af varmestress. Og at der ikke var tale om for eksempel gaspustere, blodforgiftning eller lignende.

Søerne døde meget hurtigt, så han og de andre medarbejdere kunne ikke nå at reagere, før det var for sent.

- Søerne lå der lige pludseligt. Det ene øjeblik kunne de stå oppe og æde, og to timer efter kunne de være døde, fortæller han.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Læs mere i juni-udgaven af Hyologisk, der udkommer fredag den 3. juni 2011. Abonnement kan bestilles på telefonnummer 76207970 eller www.hyologisk.dk.