Abonnementsartikel

Forhandling og service af Tebbe-spredere og -frakørselsvogne er overgået til Maskinhandler Indkøbsringen.

Maskinhandler Indkøbsringen har pr. 1. maj 2011 indgået aftale om de tyske Tebbe-universalspredere og -frakørselsvogne i Danmark.

Det vil fortsat være Rytter Maskiner ApS, der har importen af Tebbe, mens distributionen overgår til MI. Dermed kan de grønne spredere og vogne nu ses, købes og serviceres hos størstedelen af landets 54 MI-forretninger.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Sprederne fås i størrelser fra 10 til 32 kubikmeter. Frakørselsvognene fås i 43, 48 og 55 kubikmeter.

Alle Tebbe-spredere er med vandret oprivervalse og spredetallerkener. Maskinerne er meget kraftige og kan ifølge MI sprede alt, hvad der skal spredes nøjagtigt og kan komme igennem valserne. For eksempel kalk, kompost, slam, dybstrøelse og kyllingemøg.

MI fører Agrometers produktprogram og har i 2010 indgået aftale først med BioCover A/S om SyreN-forsuringsløsningen og dernæst med AP Gyllevogne A/S om gyllevogne og nedfældere.

- Aftalen med Rytter Maskiner ApS markerer prikken over i’et i MI’s komplette produktprogram til gyllemarkedet, udtaler Kristian Jakobsen, administrerende direktør hos MI.