Jim Thygesen, tidligere salgschef hos Kragmann Middelfart, har startet eget firma, Jims Company, og har nu lavet en samarbejdsaftale med TBS Maskinpower. 

Samarbejdet vil bestå i at sælge og markedsføre Challenger-traktorer og selvkørende sprøjter samt at udbygge salget af mejetærsker-programmet. Yderligere skal salget af Agcos produkter og MI-programmet intensiveres.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Jims Company vil have base i Toftlund, men dække hele TBS Maskinpowers salgsområde, som også indbefatter Fyn for Challengers vedkommende.

- Vi ser frem til samarbejdet og glæder os til at kunne trække på Jims erfaring med hensyn til det tunge grej til landbrugsbranchen, siger Jens Hansen, TBS, og tilføjer, at man allerede er i gang med at planlægge en demo-tur med Challenger-programmet til sommer.