Ved hjælp af faglig dokumentation har Alfred og Christian Olesen (far og søn) fra Hornsyld fået en miljøgodkendelse, der indebærer, at de slipper for at skulle have flere efterafgrøder end de lovpligtige, selvom produktionen øges fra 14.000 til 20.000 leverede slagtesvin pr. år. Med miljøgodkendelsen, der blev givet i efteråret og er godkendt af Miljøstyrelsen, har de samtidig fået tilladelse til at udbringe gylle fra 1,4 dyreenheder pr. hektar på hele bedriftens areal - til trods for at en stor del af de 300 hektar, han dyrker, ligger i et drikkevandsområde.

- Miljøgodkendelsen er blandt andet givet på betingelse af, at vi snitter halmen og sår to uger tidligere. Det vil sige inden 6. september. Det ser jeg som en stor fordel, og jeg er ikke nervøs for, at den tidlige såning vil give for kraftige afgrøder inden vinter, da jeg har solgt ploven, og fremover vil så alle afgrøderne direkte. En beslutning der udover at mindske mineraliseringen af kvælstof i efteråret også betyder, at vi kan spare både diesel og mandetimer, fortæller Alfred Olesen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Minimal mineralisering i efteråret

Normalt vil der ved såning af vinterbyg og vinterhvede tidligt i september være risiko for, at afgrøden udvikler sig for kraftigt inden vinter, så risikoen for udvintring øges. Det problem, mener Alfred Olesen dog godt, at han kan håndtere ved at nedmulde halmen, bruge en lav udsædsmængde og ved at så direkte.

- Vi har i mange år nedmuldet halmen og ved, at der i forbindelse med omsætningen af halmen i efteråret, bliver bundet kvælstof i jorden, så der ikke er så meget kvælstof til rådighed for planterne. Vi ved også, at jo mindre vi bearbejder jorden i efteråret, jo mindre mineralisering sker der. Derfor vil der være mindre kvælstof til rådighed for de nyfremspirede planter i efteråret, når vi snitter halmen ved høst og blot lader jorden ligge uberørt hen, indtil vi sår afgrøden direkte, argumenterer Alfred Olesen.

- Det er et faktum, at der er et større indhold af næringsstoffer i drænvandet fra de marker, hvor man fjerner halmen. Halmen er derfor et godt værktøj til at holde på næringsstofferne i efteråret. Det præmieres blandt andet i Tyskland, hvor landmændene får 600 kroner mere pr. hektar i tilskud, hvis de lader halmen ligge på markerne, siger Alfred Olesen, og tilføjer:

- Jo mere organisk stof, der er i jorden, jo mere vand er jorden samtidig i stand til at binde. Det vil sige, at der på marker, hvor halmen nedmuleds, vil være en mindre afstrømning – og at det vand, der ledes væk fra arealet, har et lavere indhold af næringsstoffer.

Læs hele artiklen i apriludgaven af Agrologisk. Abonnement kan bestilles på www.agrologisk.dk.