- Før 1980 var det nemt at have slagtesvin i Danmark. Der var stort set ingen infektioner ? hverken PRRS, influenza eller PCV2, fortalte Danvet dyrlæge Jørgen Pilegaard, ved firmaets årsmøde på Pejsegården i Brædstrup.

Han holdt et indlæg om luftvejslidelser som blandingsinfektioner hos svin fra syv til 100 kg.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det er nemlig ofte sådan, at besætningerne er ramt af flere forskellige lungeinfektioner.

I en spansk undersøgelse fra 2010 blev årsagerne til slagteribemærker hos 11.000 slagtesvin klarlagt. Hos svin med brysthindear kunne der konstateres infektioner som App-lungesyge, PRRS og nogen gange influenza, men ikke Mykoplasma. Hos svin med fortætninger forrest i lungerne kunne der konstateres App-lungesyge, PRRS, influenza og Mykoplasma hyopneumoniae. Det blev dog ikke undersøgt, om grisene havde PCV2.

I en dansk undersøgelse fra 2010, hvor 145 grise med lungesyge (ventral bronchopneumoni) (og 60 kontrolgrise) blev undersøgt nærmere, blev der typisk konstateret fire til fem patogener hos grisene. Det kunne være PCV2, Mykoplasma hyopneumoniae,

Mykoplasma hyorhinis og Pasteurella multocida. Men der blev i alt konstateret 12 patogener.

- Får man i dag en infektion, man ikke havde tidligere, så går det galt, siger Jørgen Pilegaard. Han henviste dog også til en case, hvor man efter reinficering med PRRS oplevede en fordobling i dødelighed hos både smågrise og slagtesvin. Det kunne en PRRS-delsanering imidlertid rette op på.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Flere vacciner

Jørgen Pilegaard refererede desuden til en amerikansk undersøgelse, hvor det blev undersøgt, hvor stor en produktionsfremgang der er ved at vaccinere mod PRRS, PCV2 eller begge.

Fremgangen var tilsyneladende størst ved at anvende begge vacciner. Dødeligheden blev reduceret til seks procent ved at vaccinere med begge vacciner, mens den blev reduceret PCV2 reducerede dødeligheden til 8,7 procent. PRRS-vaccinen reducerede dødeligheden til 13,4 procent. Kontrolgrisene havde en dødelighed på 16,2 procent.

I en besætning han kommer i, og hvor man vaccinerede mod mykoplasma, steg dødeligheden i smågrise- og slagtesvinestaldene, men så gik problemet i sig selv igen. I oktober steg dødeligheden så igen, hvorefter man gik i gang med at vaccinere mod PCV2 i november. I januar blev først klimagrise og så søer og polte blitzvaccineret mod PRRS. I dag er dødeligheden igen faldet til samme niveau som før i både smågrise- og slagtesvinestalde. Det skete gradvist fra december til marts.

- Hvad effekten helt præcist vil være af vaccinerne, kan man ikke sige, men der har i hvert fald været en effekt af den første vaccine, siger han.

AIAU især godt ved ondartet lungesyge

Udover vacciner skal man også tænke i management for at forebygge problemer med lungesyge, fortalte Jørgen Eriksen og henviste blandt andet til et par undersøgelser fra Videncenter for Svineproduktion.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Der vil være en god effekt af at køre Alt-Ind-Alt-Ud (AIAU) på ejendomsniveau i forhold til på sektionsniveau. Især vil det have en god effekt på ondartet lungesyge, siger han.

- Der er heller ingen tvivl om, at man vil se en voldsom forbedring ved at køre stivis fravænning til FRATS.

- Lad være med at blande grise fra forskellige ugehold. Få staldene tømt. Skyd de grise der ikke er store nok. Det gør man også i USA. Det giver samlet en højere sundhed til glæde for de andre grise.

Jørgen Pilegaard synes heller ikke, at svineproducenterne skal bruge tid på at sortere grisene.

- Uanset om I sortere grisene, så får I ikke større grise. De bliver bare uens i størrelsen i gen i de nye grupper.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Skal man gøre noget, så skal man køre de små grise hen på en helt anden ejendom.

- Men det at have opsamlingsstalde på samme ejendom er historie.

Han fremhævede også en god ventilation som forebyggelse af problemer med lungesyge.