Det er 15. april. Sneen er forsvundet, og hveden har fået et svagt grønligt skær. Men ikke over alt.
- En del må sås om, eller vi kan så vårhvede i vinterhveden. Hvor meget bestemmer vi om halvanden uge. Men måske en tredjedel, siger Per Ludvig Spyvold og Dyre Saxrud i Varteig Agro.
Planteavlsrådgiver Bjørn Inge Rostad er enig. Han løsner nogle af de små grønne kornplanter fra jorden og studerer rødderne.
- Der kan blive noget ud af dette, men ikke over alt. En del må sås om. Spørgsmålet er, hvor meget, siger Bjørn Inge Rostad.
Problemet var mildt vejr i januar. Sneen smeltede og blev til is. Efterfølgende kulde gav et islag over hveden. I lavninger og på flade områder, hvor isen har trykket mest har hveden ikke klaret påvirkningen.
80-90 kg kvælstof
- Det vil ikke hjælpe på afgrøden at tildele tidlig gødning. Gødningsstrategien bliver som sædvanligt. Det vil sige cirka 80-90 kg pr hektar som fuldgødning (25-2-6 eller 22-3-10) omkring eller lige efter den 1. maj. Vi gødsker derefter en eller to gange. Totalmængden afhænger af, hvor godt afgrøden står, forklarer Spydevold og Saxrud.
Snart bliver det også tid at bekæmpe ukrudt. Der blev ikke sprøjtet mod ukrudt i efteråret. Og nu kommer også forårsarbejdet. Spydevolod forventer, at den begynder lige efter påske. Da er det raps, vårhvede, havre plus nogle hestebønner, som skal sås.
Ny traktor
Varteig Agro har købt "ny" traktor i vinter. Det vil sige: den nye traktor er en Valmet T170 fra 2005, som har gået over 5.000 timer. Prisen var 311.000 kroner. Den nye traktor erstatter en Valmet 8400 fra 1994 med over 12.500 timer.
- Et havareret reduktionsgear til forhjulene blev for dyrt at reparere på en så gammel traktor. Men vi sælger den ikke og håber at finde en traktor til reservedele. Traktoren kan dog fortsat bruges til transport og sprøjtning, oplyser Spydevold. bedriften har også en anden Valmet 8400 fra 1993, som har gået næsten lige så længe.
- Det er gode traktorer til en fornuftig pris, og de er både lette og stærke, mener Saxrud og Spydevold.
Traktorerne har 650-bagdæk, men ikke tvillingemontering.
- Det kan være ønskeligt, men nytter ikke på en bedrift med meget vejtransport, forklarer Spydevold.
2.900 kroner pr hektar i maskinomkostninger
Traktorer og mejetærsker fylder mest på maskinomkostningerne. Varteig Agro har satset på ældre traktorer, da de kun går 300-400 timer årligt. Afskrivningerne på nye traktorer ville derfor blive alt for høje. Maskinomkostningerne i 2009 - og før de investerede i den nye Valmet T170 var cirka 2.900 kroner pr. hektar, men afskrivningerne er steget med den nye traktor. Omkostningerne for 2010 er derfor højere. I dag leases ploven og mejetærskeren.
- Det giver høje maskinomkostninger, men i løbet af lidt over et år er leasingperioden slut. Og da vil maskinomkostningerne sandsynligvis falde, forklarer Spydevold.
Nu har selskabet kun såmaskine og plov, som er yngre end fem år. Resten af maskinerne er af ældre dato. Både sprøjte, såbedsharve og tromle er mere end 16 år gamle. Af de 2.900 kroner pr. hektar udgør vedligehold og afskrivninger cirka 1.091kroner pr. hektar, leasing 1.024 kroner pr. hektar, diesel cirka 373 kroner pr. hektar og maskinleje (leje af traktorer og vogne fra samdriftspartneren) cirka 230 kroner pr. hektar. Dieselomkostningen øges i år, men maskinomkostningerne bliver sandsynligvis alligevel ikke mere end 2.900 kroner pr. hektar.
Varteig Agro har i øvrigt et mobilt korntørreri, som ikke er medregnet i maskinomkostningerne - men mere om det senere.
Beløbene er omregnet til danske kroner med kurs NOK 95,77
Maskiner og redskaber
Valmet T170-2005 - 50 km - med frontlift
Valmet 8400-1993
Valmet 8400-1994 (defekt)
Plus lejer mindre traktorer fra samdriftspartnerne
Kverneland
Kverneland Ecomat 6 furet ? 2006 (leases)
Tume spaderulleharve 3,8 meter -2004
Väderstad NZ 5 meter såbedsharve ? cirka 1985
Väderstad Superrapid 3 meter såmaskine ? 2007
Väderstad Rollant 6 meter tromle - cirka 1990
Hardi Master sprøjte 15 m - 1995
Rauch 1500 liter gødningsspreder ? 2001
Claas Lexion 420 20 fod ? 1997 (leases)
Claas Dominater 48-1986 (til småmarker og lavbundsarealer)
Kornvogne lejes af samdriftspartnerne, men en 12 ton vogn har de sammen.
Ramme
Varteig Agro
Samdrift fire gårde
Kornareal: 167 hektar
Sået 39 hektar vinterhvede