Abonnementsartikel
Den såkaldte anmeldeordning består af fem forskellige ordninger. Miljøkonsulent Martin Skovbo-Hansen gennemgår i denne artikel, hvad de kan det bruges til, og hvad der kræves
Et vindue er åbnet i anmeldeordningen om fulde stalde til slagtesvin i form af en lempelse af loven indtil udgangen af 2012. Det betyder, at de landmænd, der opfylder forudsætningerne, let kan øge produktionen af slagtesvin. En god nyhed som formentlig også bankerne vil være glade for.
Den gode nyhed til mange kvægproducenter er at det nu er muligt at ændre på dyretyperne, for eksempel fra kvier til køer og bygge nye plansiloer uden en miljøansøgning som hidtil krævet.
Lempelse på visse betingelser
Anmeldeordningen er en lempelse af den nugældende husdyrbruglov, men lempelsen er betinget af en række forudsætninger, der skal være opfyldt. Det er op til ansøger at dokumentere sagen over for kommunen. Til gengæld skal kommunen godkende det anmeldte indenfor to måneder eller give et begrundet afslag. For ordningen om fulde stalde til slagtesvin skal kommunen træffe afgørelsen allerede inden for en måned.
Der er også vigtigt at bemærke, at den samlede miljøbelastning med anvendelse af anmeldeordningen skal overholde grænseværdierne, som er angivet i husdyrbrugloven. Det vil i forhold til lugt sige, at det det skal vises med beregninger, at det anmeldte kan overholde genegrænserne for lugt i forhold til nærmeste nabo, samlet bebyggelse og byzone eller sommerhusområde.
Fem forskellige ordninger
Anmeldeordningen og bekendtgørelsen (1) trådte i kraft den 10. april 2011 og er underopdelt i fem nye anmeldeordninger, der handler om:
- 1: pladser og siloer til ensilage
- 2: anlæg til opbevaring af husdyrgødning
- 3: krav til dyrevelfærd, der medfører ændringer eller udvidelser af staldene
- 4: skift imellem dyretyper
- 5: fulde stalde, slagtesvin
Anmeldeordning 1, plansiloer
Ud over den vigtige mulighed for at modernisere den enkelte ejendoms miljøtilladelse med anmeldeordning 4, der handler om skift imellem dyretyper, er der mulighed for at etablere pladser og siloer til ensilage i anmeldeordning 1.
Den maksimale størrelse er 3.000 kvadratmeter uden at indregne veje og kantbelægninger. Kravene til højden er som ved anmeldeordningen om husdyrgødning.
Og afstandskravene er:
? 50 meter til åbne vandløb
? 50 meter til søer større end 100 kvadratmeter
? 100 meter til nærmeste nabo uden landbrugspligt
? 150 meter til samlet bebyggelse
? 150 meter til byzone eller sommerhuse
? 150 meter til lokalplan med blandet bolig og erhverv med videre
Hvis pladsen ikke er større end 1.000 kvadratmeter skal der være følgende afstande
? 50 meter til åbne vandløb
? 50 meter til søer større end 100 kvadratmeter
? 75 meter til nærmeste nabo uden landbrugspligt
? 100 meter til samlet bebyggelse, byzone eller lokalplan med videre
Anmeldeordning 2, gylletanke med mere
Alle kan benytte anmeldeordning 2 om anlæg til opbevaring af husdyrgødning. Den maksimale kapacitet er sat til 4.000 kubikmeter for gylle, ensilagesaft og spildevand og til den mængde fast gødning, der svarer til 100 DE. Der skal være 100 meter afstand til nærmeste nabo uden landbrugspligt, 300 meter til samlet bebyggelse, byzone eller lokalplan med videre og 300 meter til naturen vist i faktabox 2. Byggeriet skal placeres i umiddelbar tilknytning til det eksisterende byggeri, og der skal senest inden for et år etableres en afskærmende beplantning af hjemmehørende arter af løvtræer og buske, medmindre kommunen vælger at fravige dette krav på baggrund af de landskabelige forhold. Gylletanken eller møddingpladsen må ikke være højere end tre meter over terræn.
Anmeldeordning 3, dyrevelfærd
Ordningen omfatter de nødvendige ændringer og udbygninger af stalde for at imødekomme lovkravene til dyrevelfærd. Der kan være tale om ændringer i relation til for eksempel lov om hold af malkekvæg, men meget nærværende er jo 2013 problematikken for søer.
Der er ingen krav til lugt i ordningen om dyrevelfærd, så stalden kan ændres eller udvides med det nødvendige areal, der skal til for at fastholde antallet af søer. Hvis der er mindre end 100 meter til naboen, skal ændringen eller udvidelsen dog ske i retningen bort fra naboen. Man må for eksempel ikke indrette en allerede eksisterende bygning, der ligger nærmere naboen til stald.
Der er krav om 300 meter afstand til følsom natur. Hvis afstanden er mindre, skal afkast fra ventilationen bevares uændret eller flyttes i retningen bort fra den følsomme natur.
Anmeldeordning 4, skift imellem dyretype
Der opdeles i følgende dyrekategorier:
1) Svin: Slagtesvin, smågrise og søer.
2) Kvæg: Malkekvæg, ammekøer og andet kvæg, heste, geder, får og andre drøvtyggere.
3) Fjerkræ: Slagtekyllinger, høns og andet fjerkræ.
4) Pelsdyr: Mink og andre pelsdyr.
Man kan skifte inden for en kategori, men mellem kategorier kun fra kategori 1, 3 eller 4 til kategori 2, kvæg.
Ordningen kan anvendes til at skifte fra for eksempel kvier til køer eller fra søer til slagtesvin eller smågrise. I denne ordning må den samlede lugtemission fra staldene ikke øges.
Da slagtesvin lugter mere end søerne, kan 1 DE i søer meget groft sagt konverteres til cirka 0,75 DE i slagtesvin. Ved en anmeldelse vil det kræve en konkret lugtberegning med anvendelse af it-værktøj, se også faktaboks 1.
Herudover må den samlede emission af ammoniak fra anlægget ikke øges, og depositionen af kvælstof på følsom natur (se faktaboks 2) må ikke forøges. Her er der dog indføjet en undtagelse fra betingelsen, så den ikke gælder, hvis depositionen af kvælstof ikke overstiger:
? halvdelen af den tilladte deposition på de første naturtyper vist i faktaboks 2.
? Et halvt kg kvælstof på de øvrige naturtyper vist i faktaboks 2
Endelig må den samlede mængde kvælstof og fosfor fra gyllebeholderen til marken (ab lager) ikke øges.
Alt i alt skal der udarbejdes en beregning af nudriften, og det anmeldte i it-systemet med hensyn til lugt og emission fra staldene og deposition på følsom natur, samt næringsstoffer ud af systemet til marken.
Anmeldeordning 5 om fulde stalde til slagtesvin
Udgangspunktet er den eksisterende lovlige produktion i forhold til vægtgrænser og antal. For en tilladelse fra før 2002 vil afgangsvægten være mere usikker, men kan være op til 104 kg, da det var den vægt, man accepterede ved tilsynet, inden slagtesvinene blev defineret som tungsvin.
Med en gammel tilladelse til at producere eksempelvis 7.000 slagtesvin per år kan man med anmeldeordningen om fulde stalde producere cirka 10 henholdsvis 15 procent flere slagtesvin inden for de bestående rammer som vist i tabel 1.
Anmeldeordningen om fulde stalde, slagtesvin kan kun anvendes, hvis man har en miljøgodkendelse fra før 1. januar 2007. Og den gælder altså alene for slagtesvinehold eller den del af produktionen, der udgøres af slagtesvinene og ikke for søer med smågrise. Betingelserne for ordningen, som gælder til udgangen af år 2012, er:
? At miljøtilladelsen er fra før 1. januar 2007
? At de fulde stalde ikke giver lugtgener i forhold til naboer (Se faktabox 1)
? At man kan opfylde krav om afstand til følsom natur (se faktaboks 2)
? At der ikke udbringes husdyrgødning på arealer i oplande til Natura 2000, som er overbelastede med fosfor
- Fosforklasse 2 - Lavbundsarealer, der periodevis er vandmættede og uden højt indhold af jern
- Fosforklasse 3 - Drænede lerjorde, JB 5 ? 10 med fosfortal over 6
? At der ikke afsættes husdyrgødning til ejendomme, der udbringer husdyrgødning på arealer i fosforklasse 2 og 3.
It-værktøj fra miljøstyrelsen
Det er min vurdering, at beregningerne mest hensigtsmæssigt kan ske i it-værktøjet ?husdyrgodkendelse.dk?, som Miljøstyrelsen stiller til rådighed. Dette værktøj er lige nu under omlægning, og et nyt program forventes i drift i slutningen af april.
Faktabox 1: Beregninger af geneafstanden til naboer, der ikke må overskride lugtenhederne
? 5 OUe til byzone eller sommerhuse
? 7 OUe til samlet bebyggelse
? 15 OUe til nærmeste nabo
Faktabox 2: Afstandskrav til natur
På grund af deposition (nedfald) af kvælstof er der i anmeldeordningen for fulde stalde indført afstandskrav fra stald til følsom natur:
? 300 meter til
- Natur i Natura 2000
- Heder større end 10 ha
- Overdrev større end 2,5 ha
- Højmoser
- Lobeliesøer
? 100 meter til paragraf 3 natur udpeget ifølge Naturbeskyttelsesloven
- Heder
- Moser
- Overdrev
- Skov ældre end cirka 200 år.
For anmeldeordning 2, gylletanke er der krav om 300 m til al natur nævnt ovenfor.
Med hensyn til udbringningen af husdyrgødning kræver det dokumentation af arealernes beliggenhed i form af kortbilag. Kort med markafgrænsningen fra enkeltbetalingen eller planlægning af gødskningen kan i et vist omfang genbruges.
Med hensyn til kravet om, at der ikke må udbringes husdyrgødning på fosforfølsomme arealer, må man på de drænede lerjorde, det vil sige jordbundstyperne JB 5 til 10, udtage eller aftale med kommunen snarest muligt at udtage jordprøver for med en analyse i hånden at kunne dokumentere, at fosfortallet er under 6. Indgår der drænede/grøftede lavbundsarealer, må man fraskrive sig retten til at udbringe husdyrgødning på disse arealer eller bortforpagte arealerne. Hvis jernindholdet i jorden er højt, er arealet ikke omfattet af kravet.
Det samlede areal i fosforklasse 2 og 3 er på landsplan beskedent.
Kilder: (1) Bekendtgørelse nr. 291 af 6. april 2011, (2) Hansen, B.I, VSP notat nr. 1109 af 11 april 2011, (3) Hansen, B.I, VSP notat nr. 1110 af 11. april 2011, (4) MST, notat ?Anmeldeordninger for husdyrbrug?, 11. april 2011.