Tredelt gødskning af hveden

- Afgrøderne har klaret sig fint gennem vinteren, og med varmen er der for alvor kommet gang i væksten. Især rapsen skyder fra land, og selvom den først blev sået den 1. september, tegner den faktisk godt. Til gengæld kan jeg nu meget tydeligt se, hvor meget et godt såbed betyder for hveden. For selvom såbedet så fint ud efter rotorsåsættet, da vi såede den første hvede den 24. september, så er der ingen tvivl om, at jeg havde været bedre stillet, hvis jeg havde været mere tålmodig og havde ventet et par dage med at så. Det ses tydeligt ved sammenligning med den sidst såede hvede, der er kommet betydeligt bedre i gang her i foråret, og som står mere ensartet, siger Knud B Overgaard på sin vej hen over markerne lidt vest for Århus.

Generelt er han dog meget godt tilfreds med afgrøderne. Ikke mindst vårbyggen, som blev sået under noget nær perfekte forhold i sidste uge i marts og første uge af april.

Kun ganske lidt ukrudt

Trods den sene såning af hveden nåede Knud B. Overgaard at sprøjte al hveden mod ukrudt i efteråret. Virkningen har været god.

Derfor bliver der formentlig kun tale om en opfølgende sprøjtning med Starane XL mod burresnerre først i maj ? eventuelt suppleret med Ally eller Express, hvis der viser sig at være behov for det. Men sprøjtning mod græsukrudt bliver der ikke tale om.

Tre gange gødning til hveden

- Normalt deler vi gødskningen i hveden i to, så den får cirka 40 kg kvælstof i marts og resten i april. I år er det dog endt med, at gødskningen er blevet delt i tre, fortæller Knud B. Overgaard.

Ved første tildeling den 9. marts fik den 45 kg kvælstof i form af en NS 27-5. Den 10. april fik den 40 kg kvælstof i form af en NPK 21-3-10. Den resterende mængde blev spredt lige før påske, så markerne i alt fik mellem 145 og 185 kg kvælstof pr. hektar afhængig af forfrugt.

- Normalt siger man, at tidlig færdig-gødskning af hveden giver meget halm, mens en senere tilførsel af kvælstof giver et højt udbytte af kerner. Men jeg havde gjorde en erfaring for 30 år siden, hvor jeg som nyetableret landmand oplevede, at den gødning, jeg spredte på hveden i begyndelsen af maj, ikke blev optaget af planterne, før der efter en knastør maj måned endelig kom regn i begyndelsen af juni. Præcis hvor meget det kostede i udbytte, ved jeg ikke. Men 30 hkg pr. hektar er nok ikke skudt helt ved siden af. Og i hvert fald gav det mig en lærestreg, der gør, at jeg hellere spreder gødningen for tidligt end for sent, så jeg er sikker på, at planterne får fat i det inden skridning, fortæller Knud B. Overgaard.

Hele sidste års høst er solgt

To af de forhold, der har størst betydning for økonomien i plantavlen hos Knud B. Overgaard, er prisen på afgrøderne og maskinomkostningerne pr. hektar.

Derfor kan han glæde sig over, at han har solgt det sidste korn af gammel høst til 159 kroner pr hkg ? frit afhentet, og kg for kg.

- Jeg har endnu ikke solgt noget af 2011-høsten, da jeg synes, der er flere signaler i markedet, der taler for, at prisen vil stige, end at den vil falde, begrunder han beslutningen.

Simpel maskinstrategi

Til trods for, at maskinomkostningerne pr. hektar kan være en god indikator for økonomien i markdriften, så har Knud B. Overgaard ikke en nøjagtig opgørelse over sine maskinomkostninger.

- Når jeg skal vurdere, om det er lønsomt at forpagte jord, sætter jeg mine maskinomkostninger til 2.500 kroner pr. hektar. Det mener jeg ikke er skudt helt ved siden af. Men generelt synes jeg, at det er svært at bruge maskinomkostningerne pr. hektar, da det afhænger meget af, hvor gamle maskinerne er. For eksempel er den traktor, jeg bruger foran såmaskinen, fra 1999, og den kan sagtens køre ti år mere, siger han og tilføjer:

- Jeg passer godt på mine maskiner og kører en bevidst nedslidnings-strategi, hvor maskinerne skal holde de næste ti år. Til den tid er jeg 65 og har planlagt at flytte fra gården, da der er for meget vedligeholdelse på bygningerne og udenoms-arealerne. Beslutningen kan naturligvis ændres, afhængig af hvordan jeg har det til den tid. Men jeg vil hellere flytte fem år for tidligt, end et år for sent, siger han.

Af samme grund har han ingen overvejelser om at ændre dyrkningsstrategien til eksempelvis pløjefri dyrkning eller direkte såning. Ganske enkelt fordi det vil betyde, at han så skal udskifte nogle af maskinerne ? og fordi han mener, at det vil være forbundet med omkostninger, uanset hvor dygtig håndværker og handelsmand man er. Derfor kører han en bevidst nedslidnings-strategi, hvor han sørger for at passe på maskinerne, så de kan holde de næste ti år.

Højbygård:

* Knud B. Overgaard har siden 1979 drevet Højbygård 10 kilometer vest for Aarhus. Sædskiftet på de 145 hektar er korn, raps og frøgræs.

* På grund af vigende priser på salgsafgrøderne blev gården lagt om til økologi i 1998. Men problemer med rodukrudt fik Knud B. Overgaard til at skifte tilbage til konventionel drift i 2006.

Markplan 2010/2011                                            Hektar

·          Vinterhvede                                                63

·          Vinterraps                                                   15

·          Alm. rajgræs, frø                                        18

·          Vårbyg                                                          49

·          I alt                                                               145