Abonnementsartikel

Opdrættede fisk kan nu fodres med Novozymes' enzymer, hvilket grise og fjerkræ er blevet fodret med i årevis

Nu kan dambrugene spare penge og sikre bedre vandmiljø, idet EU har givet grønt lys til at bruge fytasefoderenzymer til fisk. Det skriver Ing.dk.

Dyr har brug for fosfat for at vokse, men en del af fosfatet i plantefoderet er bundet, så de ikke kan optage det.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Foderet tilsættes derfor ekstra frit fosfor, som dyrene kan optage og dermed vokse mere end normalt.

Men det betyder, at der sker et stort udslip af fosfor til vandmiljøet, hvilket er en del af årsagen til iltsvind. Samtidig fører det til et stort spild af fosfor, som er en begrænset ressource.

- Når man tilsætter fytaseenzymer til foderet kan dyrene optage det fosfat, der ellers ikke er tilgængeligt for dem. Dermed kan man spare penge på foderet og opnå en væsentlig besparelse på miljøbelastningen, siger Sebastian Søderberg, der er marketingleder for foderenzymer hos Novozymes.

Enzymerne fungerer ved at supplere dyrenes egne fordøjelsesenzymer og hjælper med at frigøre ellers ufordøjelig fosfor fra plantefoderet, så dyrene – alt fra høns til laks - kan optage det.