Abonnementsartikel
Maskinstation og entreprenørvirksomhed FL Jord, der har base i både Fæsted og Lintrup, har fået en agronom med i ejerkredsen.
Maskinstationen FL Jord har som et led i et begyndende generationsskifte fået den 31-årige agronom Kim Skov Jensen. Formålet er at styrke fagligheden og gøre virksomheden mere videnbaseret og oplysende over for landmænd.
- Desuden vil vi øge synligheden og styrke konkurrenceevnen hos vore øvrige kunder i entreprenørafdelingen, skriver FL Jord i en pressemeddelelse.
Den nye mand ved roret, Kim Skov Jensen, blev i 2006 uddannet Agronom på Landbohøjskolen og kommer fra en stilling som planteavlskonsulent hos LRØ i Horsens.
FL Jord, der har mere end 50 års brancheerfaring, ejes i dag af 58-årige Helge Skov Jensen og 53-årige Jens Peder Larsen, der ved sammenlægning af Fæsted og Lintrup maskinstationer i 2006 skabte FL Jord Maskinstation og Entreprenørvirksomhed. Med Kim Skov Jensen i virksomheden har de besluttet selv at skulle mere i marken og vil fremover arbejde tæt sammen med medarbejderne.
FL Jords Entreprenørafdeling beskæftiger sig med blandt andet kloakering i det åbne land, nedsivningsanlæg, pileanlæg, haveanlæg, udgravning og nedbrydning med mere.