Abonnementsartikel

Kalvene skal ikke kun overleve – de skal også vokse

- Vi skal have kalvene til at give noget tilvækst, understregede Rikke Engelbrecht, kalverådgiver ved Vestjysk Landboforening.

Sammen med Ida Ringgaard, chefrådgiver, Vestjysk Landboforening og mælkeproducent Karl Nielsen, Ørnhøj, slog Rikke Engelbrecht under Kvægkongressen et slag for bedre opdræt af de kommende malkekøer.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Hvordan får vi lavet vinderkøer, spurgte Rikke Engelbrecht.

Hun havde selv svaret. Og lagde blandt andet vægt på, at tingene skal sættes i system, og at man ikke kommer uden om, at der skal rigtig godt kraftfoder til. Noget af det vigtigste er imidlertid råmælkstildelingen. Der skal tilstrækkelige mængder til, og landmanden skal sørge for, at kalven får råmælken inden for en time.

- Det giver sundere og færre døde kalve, konkluderede Rikke Engelbrecht og fortsatte:

- Manglende antistoffer giver højere kælvningsalder, mindre daglig tilvækst og lavere mælkeydelse.

Ifølge Rikke Engelbrecht vil resultatet af en god håndtering af opdrættet desuden medføre 1.000 kg mælk mere i både første og anden laktation. For at nå hertil skal opfordrede hun til, at der både er fokus på kalvenes tilvækst og overlevelse.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Succes alene er ikke nul procent døde kalve ? kalvene skal også vokse, pointerede hun.

Rikke Engelbrecht opfordrede til, at mælkeproducenterne sætter nogle mål på, hvor meget kalvene skal veje for eksempel ved fravænning. Derudover påpegede hun, at hvis man skal være på banen, skal man ikke spare på indkøbt foder.