Abonnementsartikel
Veterinærrejseholdets kontroller viser, at dyrevelfærden kunne være bedre ude i kvægbesætningerne. Egenkontrollen skal være med til at forbedre velfærden – men hvem har ansvaret?
I forbindelse med indførelsen af Obligatorisk Sundheds Rådgivning (OSR), der trådte i kraft den 1. juli sidste år fik både kvægdyrlæger og kvægbrugere nye udfordringer.
Som noget nyt er det blevet et krav, at dyrlægen ved hvert rådgivningsbesøg skal have dyrevelfærden i besætningen på dagsordenen. Det nye fokusområde i besætningen er nemlig primært dyrevelfærd frem for sundhed. Dyrevelfærden skal måles dels ved hjælp af antibiotikaforbrug, slagtefund og dødelighed i den enkelte besætning, dels gennem etablering af et egenkontrolprogram for dyrevelfærd.
De praktiserende dyrlægers audit af egenkontrollen i besætningerne bliver skarpt overvåget af Veterinærrejseholdet.
- Fra de få besøg, vi indtil nu har afviklet, er det mit klare indtryk, at rigtigt mange dyrlæger er gået konstruktivt og positivt til audit-opgaven, sagde Flemming K. Marker, dyrlæge og leder af Veterinærrejseholdet, under et indlæg på Kvægkongressen.
Det fremgår af Veterinærrejseholdets seneste tematiske kontroller, at dyrevelfærden halter i flere besætninger. Kontrolkampagnen vedrørende syge og tilskadekomne kreaturer viste således, at en tredjedel af besætningsejerne ikke gjorde det godt nok.
Også statistikken over overtrædelser af Krydsoverenstemmelses-kravene (KO) viser, at der skal ske forbedringer ude i besætningerne. Den hyppigste KO-overtrædelse var manglende tilsyn med dyr og passende behandling af syge dyr. Her var der i alt 120 overtrædelser i 2009. Næsthyppigste overtrædelse var manglende omsorgsfuld behandling med 72 overtrædelser. Den tredjehyppigste overtrædelse var mangelfulde optegnelser eksempelvis på medicinforbrug og døde dyr. I 2009 var der 43 overtrædelser inden for dette område.
Flemming K. Marker lagde vægt på, at dyrevelfærden og overholdelse af egenkontrolprogrammet er besætningsejerens ansvar, men det er klart, at besætningsejeren ofte har en berettiget forventning om, at dyrlægen reagerer, når egenkontrolprogrammet ikke følges.
- Stil krav til dyrlægen ? han/hun er jeres rådgiver ? ikke kontrollør, opfordrede Flemming K. Marker.
Ifølge Flemming K. Marker drøfter mange dyrlæger formentligt allerede dyrevelfærd ved rådgivningsbesøgene. For dem vil der ikke være de store ændringer bortset fra, at egenkontrollen er en mere systematisk måde at gå til tingene på. Dyrlæger, der ikke hidtil har drøftet dyrevelfærd med besætningsejeren, får nu tilmed en legitim ret og pligt til at gøre det. For det kan være svært for dyrlægen at gå ind og varetage en ny rolle over for landmanden. Og for landmanden er det også en ny situation, at en af hans rådgivere pludselig også er kontrollant.
Selvom Flemming K. Marker understregede, at besætningsdyrlægen ikke skal opfattes som kontrollør, er det alligevel det, der sker i mange tilfælde. Helle Slot, kvægfagdyrlæge, Dyrlægegruppen Thy, har sundhedsrådgivningsaftaler i 25 besætninger, og hun har dermed draget sig nogle erfaringer med blandt andet egenkontrollen.
- Dyrlægen har fået noget af en udfordring. Vi har nu to kasketter, og det er også en udfordring for landmanden, understregede hun.
Veterinærrejseholdets kontrol
Veterinærrejseholdets kontrol er rettet mod dyrlægen. Rejseholdet skal kontrollere 400 dyrlæger med flest obligatoriske sundhedsrådgivningsaftaler. Der aflægges besøg hos dyrlægen på praksisadressen og yderligere i én af dyrlægens besætninger for at se, hvordan dyrlægen arbejder der. Ved besøget i dyrlægens praksis ser rejseholdet på, hvordan dyrlægen har planlagt auditeringen og ser på besøgsrapporter med mere, der kan dokumentere, hvad dyrlægen har set og gjort i relation til dyrevelfærden.
