Abonnementsartikel
PCR-metoden har gjort sanering af besætninger for B-streptokokker mere attraktiv
I næste nummer af Bovilogisk, der udkommer den 18. marts, skriver Helle Slot, kvægfagdyrlæge, Dyrlægegruppen Thy A/S, at antallet af besætninger, der er inficeret med B-streptokokker, gennem de seneste 10 år er steget fra cirka to procent til seks procent. Alle mælkeleverende besætninger overvåges årligt ved en prøve, som afgør, om besætningen er inficeret eller ej.
B-streptokokker (også kaldet smitsom yverbetændelse) er en alvorlig sygdom, som giver mange yverbetændelser og forhøjet celletal. Yverbetændelserne er ofte milde og uden synlige kirtelforandringer.
Bakterierne spredes til andre køer under malkearbejdet. Der var tidligere tilskud til sanering af besætninger, men dette er faldet bort. Sanering for B-streptokokker er blevet en dyr fornøjelse, men resultatet af anstrengelserne kan let ses på bundlinjen.
Mælkeprøver kontra PCR
Tidligere anvendtes enkeltkirtelprøver fra alle køer i besætningen til bestemmelse af, hvilke køer som var inficerede. Dyrkning af bakterier kræver, at bakterierne er levende, og at de er i mælken, når prøven udtages. B-streptokokker kan ligesom stafylokokker gemme sig i små bylder i yveret og kun blive udskilt periodevis. Metoden er derfor usikker og måske en af grundene til, at sanering ikke altid lykkedes for år tilbage.
PCR-prøver (PCR betyder polymerase chain reaktion) blev lanceret i 2009 og er en ny testmetode i Danmark, som kun kan foregå på laboratorier. Ved PCR påvises genmateriale (DNA eller RNA) i mælken. Bakterierne behøver således ikke at være levende, og testmetoden er derfor langt mere sikker til at finde køer, som er inficerede.
Usikkerheder ved PCR
Det er vigtigt at gøre sig klart, at PCR mælkeprøver undersøges for alle de bakterier, som er i prøven. Det vil sige inklusiv de bakterier, som kommer fra huden/patterne af koen og fra de bakterier, som er i malkeanlægget/malkesættet. Det er således ekstra vigtigt at sørge for god aftørring af patterne, inden en prøve skal anvendes til test.
Hvis man har problemer med kimtallet, bør man afvente at få taget prøver, da dette er en væsentlig fejlkilde. Ligeledes bør prøver fra køer, hvor for eksempel malkesættet sparkes af undervejs, kasseres.
Læs mere i det nyeste nummer af Bovilogisk, der udkommer fredag den 18. marts. Der kan bestilles abonnement på www.bovilogisk.dk eller 7620 7970.
