Åben for at drøfte helheder

- Vi ønsker en positiv dagsorden for debatten om landbrugets fremtid, slog formanden for Bæredygtigt Landbrug, Christian Castenskiold fast, da han indledte debatten om dansk landbrug på Christiansborg.

Og det vurderer Bæredygtigt Landbrug også blev konklusionen på dagen.

- Flere af deltagerne var åbne for at drøfte helheder, og det har vi savnet hidtil. Og debatten viste også, at politikerne savnede saglige og faglige argumenter. De følte sig faktisk elendigt klædt på, og det er jeg rystet over. Det fortæller mig, at Landbrug & Fødevarer bare har accepteret planerne, siger Alfred Olesen, der er en del af den arbejdsgruppe under Bæredygtigt Landbrug, der i den senere tid har haft møder med både politikere og finansfolk for at skabe grobund for miljøordninger, der kan forene naturhensyn med landbrugets produktionsvilkår.

- Så vi synes absolut, der efter mødet i dag er grobund for vores videre arbejde. Vi arbejder med faglig og saglig oplysning - det politiske er ikke os, slår Alfred Olesen fast.

- Vi skal have naturens kredsløb indarbejdet i de ordninger, der skal indføres, for det giver fornuft for både miljø og landbrug, siger den østjyske landmand.

Smider ikke en generations forskning på møddingen

Det var ellers ikke forsonlige toner, der indledte konferencen. Afbuddet fra miljøminister Karen Ellemann (V), der ikke ville holde møde under pres fra traktordemonstrationen udenfor, blev fulgt op af Mette Gjerskov (S), der slog fast, at miljøkravene står fast.

- Vi vil ikke slække på miljøkravene, og vi vil ikke være med til at smide flere generationers forskning og indsats for naturen på møddingen, blot fordi et erhverv er sur på regeringens miljøplaner, sagde Mette Gjerskov i sin indledning under henvisning til, at  Bæredygtigt Landbrug sætter spørgsmålstegn ved den forskning, der ligger bag regeringens vandplaner .

- Vi vil have et ægte bæredygtigt landbrug, ikke kun økonomisk med også miljømæssigt. Og vi er alle interesserede i, at vi skal have et landbrug, sagde den socialdemokratiske miljøordfører.

De 9.000 ton kvælstof er et gammelt krav

Pia Olsen Dyhr fortsatte de markante udmeldinger:

- De 9.000 ton kvælstof, der tales så meget om nu, blev vedtaget i 2005 som en del af nitratdirektivet, så de har intet med regeringens vandplaner at gøre. Og nitratdirektivet er vi internationalt forpligtet til at overholde, og gør vi ikke det, får vi en sag på halsen, sagde Pia Olsen Dyhr.

- Så ligger det i Grøn Vækst, at der skal ske en yderligere reduktion på 10.000 ton, men det ser nu ud til, at de skal skydes til 2027. Det er uambitiøst, også set man landbrugets øjne. Jeg tror det vil gavne, at vi i fællesskab er mere ambitiøse og ser på, hvor det er, landbruget skal satse. Vi skal satse på teknologiudvikling, så vi kan løse de problemer, vi står overfor.

 - Det er nævnt, at løsningen kunne være industrilandbrug. Jamen, hvis I vil reguleres som industrien, så er der ingen kompensation for ikke at levere varen, og så vil der være klare reguleringer. Men hvis man ikke ønsker industri-forhold, så er det vigtigt, at man har klare forventninger til hinanden. Og vi vil ikke give os på kvælstofmålsætningen.

Men SF-politikeren slog også den konstruktive tone an:

- Hvis vi kommer i regering, vil vi finde ud af, hvad der er brug for. Lad os se på de naturvidenskabelige beregninger. Da vi drøftede Grøn Vækst kunne vi ikke få de tal. Og det er de tal, vi må tage som udgangspunkt, for der er forskelle fra region til region. Men så skal vi også have bedre produkter. Jeg kan jo se, at det, vi leverer til Japan, er af enorm høj kvalitet, og det er det, vi skal lave for at klare os i den internationale konkurrence. Det må være ambitionen for både jer og os, sagde Pia Olsen Dyhr.