De nye regler for efterafgrøder tvinger mange landmænd til at så flere hektar med vårbyg på lerjord, end de bryder sig om. Frank Højgård Andersen fra Amstrup lidt syd for Odder er dog ikke ked af at dyrke vårbyg på cirka 100 af de 500 hektar, han har med i markplanen. Han ser nemlig flere fordele ved at have vårsæd med i sædskiftet.

- I 2009 avlede vi 82 hkg pr. hektar i gennemsnit i vårbyggen, og selvom vårbyggen fra sidste års høst stadig ligger på lager, er jeg overbevist om, at udbyttet ligger på den rigtige side af 70 hkg pr. hektar, fortæller Frank Højgård Andersen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Han kan ganske vist ikke garantere, at han kan høste så gode udbytter hvert år, men har en fast holdning til, at en god vårbyg er bedre end en halvdårlig flerårs-hvede. Og med vårbyg på godt en femtedel af arealet mener han, at han opnår en række fordele. Både i forhold til fordelingen af arbejdet og i forhold til sædskiftet, hvor han mener, at det øgede areal med vårbyg medvirker til at forbedre den samlede økonomi i markbruget.

Overvejer ekstra efterafgrøder

Med de nye regler for efterafgrøder er det blevet muligt at få ekstra kvælstofkvote, hvis man dyrker flere efterafgrøder end krævet. Da Frank Højgård Andersen udbringer gylle fra mere end 0,8 dyreenheder pr. hektar, har han mulighed for et tillæg til ejendommens kvælstofkvote på 41 kg kvælstof pr. hektar med efterafgrøder, han dyrker ud over lovkravet.

- Det kunne da godt friste mig, da jeg har købt gødningen, da den var billig, og jeg nu har mulighed for at sælge både korn og raps til en god pris. Som markplanen er lige nu, bruger jeg rajgræsset som efterafgrøde, når det skal lægges om, og selvom etableringen af efterafgrøderne koster penge og ligger på et tidspunkt, hvor vi har meget travlt, så frister det da at kunne få lov at købe yderligere 1.600 kg kvælstof, siger Frank Højgård Andersen.

Før høst sidste år spredte han henholdsvis gul sennep og olieræddike på cirka 50 hektar med en gødningsspreder. Men det var dog ingen succes. Derfor skal han have fundet en etableringsmetode, der er mere sikker, hvis han vælger at så efterafgrøder på hele det areal, der skal være vårbyg i til næste år. Til gengæld er han sikker på, at efterafgrøden bliver godkendt på de cirka 50 hektar rajgræs, han hvert år lægger om.

Læs hele artiklen i marts-udgaven af Agrologisk. Bestil abonnement på www.agrologisk.dk.