Ved at vaccinere usmittede grise med en levende PRRS-vaccine før de indsættes i en stald med smittede grise, beskyttes grisene mod PRRS-sygdom, skriver Helle Haugaard Jessen, Hyovet, i den nye udgave af Hyologisk, der udkom fredag den 4. marts.
Hun skriver desuden:
Vaccinerede grise danner et immunrespons mod PRRS-virus, og otte uger efter vaccination har grisene dannet beskyttende antistoffer. Vaccination af alle indsatte grise vil reducere den naturlige PRRS-smittegang, og på sigt vil PRRS komme under kontrol. Når der er opnået kontrol, kan der indsættes ikke-vaccinerede grise, og PRRS kan udryddes.
Der findes ikke en optimal metode til at kontrollere PRRS. Kontrol og udryddelse af PRRS foregår på besætningsniveau, hvor der tages hensyn til faktorer såsom sundhedsstatus, staldsystemer og ikke mindst dyreflow i den aktuelle besætning. En forudsætning for at opnå succesfuld udryddelse af PRRS er kontrol. Det sker ofte i Danmark ved anvendelse af vacciner.
PRRS-sygdom driller stadig
PRRS er stadig en betydningsfuld svinesygdom i den danske svineproduktion. Respirationssyndromet af PRRS ses hos smågrise og slagtesvin og er ofte associeret med sekundære bakterielle infektioner såsom Hæmophilus parasuis (Glässer), Pasteurella multocida og Streptococcus suis.
En infektion med PRRS-virus reducerer de forsvarsmekanismer i grisens immunforsvar, som under normale omstændigheder er vigtige for fjernelsen af luftvejsbakterier (Solano et al., 1998). PRRS-virus findes i to hovedtyper: en amerikansk (Vac) og en europæisk (DK) type. Begge typer forekommer i Danmark. Inden for de to hovedtyper findes der flere subtyper, som er genetisk forskellige (Stadejek et al., 2008). Den genetiske forskellighed kan bestemmes, og herefter kan virusisolater sammenlignes. På den måde kan der for eksempel skelnes mellem vaccinevirus og vildtypevirus. Inden for Europa er der fundet virusisolater i Hviderusland, som adskiller sig markant fra den europæiske referencestamme. Dette kan få betydning for vaccineeffekten, da denne afhænger af den genetiske overensstemmelse, der er mellem vaccinevirus og vildtypevirus.
Vaccination medvirker til kontrol
For at kontrollere de kliniske symptomer forårsaget af PRRS virus, anvendes ofte vaccination.
Vaccinen kan enten være en levende vaccine eller en dræbt vaccine. Levende vacciner fremkalder en immunitet, som minder meget om en naturlig infektion. Immuniteten beskytter grisene mod PRRS-sygdom og reducerer mængden af virus i grisen samt virusudskillelse.
Man skal imidlertid være opmærksom på, at indgivelse af levende vaccine forårsager en opformering af levende vaccinevirus i grisen, hvorved der opstår en potentiel risiko for, at grisen udskiller virus i kropsvæsker såsom næsesekret. Den kan dermed smitte PRRS-negative grise.
Dræbt vaccine indeholder derimod et dræbt virus og er således mere sikker at anvende, da vaccine ikke giver anledning til en opformering af virus. Men tidligere studier viser, at grise, der vaccineres med dræbt vaccine, er væsentlig dårligere beskyttet i forhold til grise, som er vaccineret med levende vaccine (Zuckermann et al., 2007).
Læs mere i martsudgaven af Hyologisk, der udkom fredag den 4. marts 2011. Abonnement kan bestilles på telefonnummer 76207970 eller www.hyologisk.dk.
